|
|
|
|
|
|
|
Nyt fra hjemmefronten
Hej igen, Så har vi fået det første officielle foto, taget af fotografen. Der er endnu et på vej, men fotografen skal lige have det trykt først. Det er nogle gange svært at få Johan til at smile på billeder, så han ser tit lidt betuttet ud. Men bare rolig, i dagligdagen er han glad og grinende!
Han spiste sushi for første gang fredag den 12. marts 2010.
Han spiste popcorn (og så voksen-film) for første gang søndag den 21. marts 2010.
Alle fire hjørnetænder er brudt igennem.
Han gider ikke sove igennem, men vågner 3-4 gange hver nat, hvilket hans mor er MEGET træt af i øjeblikket!
Til gengæld griner han rigtig meget, og det er jo skønt.
Nu er foråret kommet, og han ELSKER at være uden for og lege. Heldigvis har Sara jo en dejlig have, hvor han er ude hver dag. For jeg er altså ikke så godt til at komme ud og lege med ham i weekenderne... sorry!
Kh Anne og Johan Alexander
Status i sove-sagaen
Onsdag, den 24. februar 2010
Vi er igen ude hos Chris og Zoe, og jeg er ikke meget for at efterlade Johan alene i den store seng, når han ikke er helt vant til at sove der. Så igen lægger jeg mig hos ham og putter, og efter ca 15 min er han faldet i søvn.
Tirsdag, den 23. februar 2010
Kl. 19.30 Jeg har lagt ham i seng, og skynder mig ud i køkkenet for at hente minut-ur og papir til at notere hyl og putte på. Men der er stille! Allerede?! Jo, den er god nok. Han har bare lagt sig til at sove uden at lave brok. Hvad kan man ønske sig mere??
J
Mandag den 22. februar 2010
Vi er ude hos Chris og Zoe, og Johan skal for første gang sove på Soløsevej. Jeg har ikke hans weekendseng med, så Johan får lov at indtage dobbeltsengen, godt beskyttet af bjerg af puder på alle sider.
Kl. 19.45 Godnat-rutinen bliver lidt anderledes end sædvanlig, og Johan er meget optaget af Zoe og hendes legetøj, så det er lidt svært at få ham til at falde til ro. Men han er træt, og efter godnathistorie og flaske er han klar til at putte. Jeg vil ikke gå fra ham, så jeg lægger mig hos ham til han sover.
Kl. 20.05 Nu sover han, og jeg kan stige op af dynerne igen. Hov, kom jeg til at falde i søvn selv også??
Søndag den 21. februar 2010
Vi har været på besøg hos Momse og Moffe, og Johan var igen i stort hopla. Vi kørte fra Ølsted kl 19.10, og Johan faldt i søvn i bilen på vej hjem. Jeg bar ham op i seng og han fik en flaske at sove på, og så faldt han i søvn igen. Så der var ikke de store problemer i dag.
Lørdag den 20. februar 2010
Johan har været i højt humør hele dagen, og vi har haft besøg af Moster Pia, Henrik og Lasse, og jeg tror Johan havde savnet dem – han var ikke til at slå af pinden! Chris har også hygget om Johan det meste af dagen, og jeg tror Johan nyder den megen opmærksomhed i fulde drag, han er i hvert fald mægtig glad.
Middagsluren blev lidt kort i dag, så Johan er tidlig træt. Allerede kl 18.30 går vi i gang med putte-ritualet.
Kl. 19.00 Johan faldt i søvn til flasken, og jeg puttede ham over i sengen. Ikke en lyd, han er helt væk.
Fredag den 19. februar 2010
Vi har besøg af Karin, og det bliver spændende at se, hvordan det påvirker Johans indsovning. Måske synes han der sker for meget spændende til, at han vil lade sig putte.
Kl. 19.35 Godnat-rutinen er overstået, og i mellemtiden har Karin ryddet af bordet og ordnet køkkenet. Hvor fedt! Jeg putter ham og forlader soveværelset.
Kl. 19.37 Et enkelt hyl, og jeg går ind og putter ham igen.
Kl. 19.38 Nu er der stille. Han er faldet i søvn. Og det tog kun 2 minutter i alt. VILDT!
Sove alene
Torsdag den 18. februar 2010
Efter gårsdagens succes med at få Johan til at falde i søvn alene, har jeg været spændt på, hvordan det ville gå idag.. Ville han være hurtigere, fordi han ved hvordan rutinen er? Eller vil han straffe mig og være mere besværlig?
Kl. 19.27: Vi har været lidt sent på den, og Johan har ikke virket så træt som igår. Men nu er godnat-rutinen færdig, og jeg har forladt soveværelset. Han rejser sig straks op og stikker i et hyl! Jeg går rundt og pusler og siger "schyyy..." Jeg var godt ikke forberedt på, at lydniveauet ville være så kraftigt fra starten idag! Kl. 19.29: Det føles som en evighed, men der er kun gået to minutter. Jeg går ind til ham og lægger ham ned. Pusler lidt om ham et enkelt minut. Han skriger igen straks jeg går fra ham. Kl. 19.32: Tre minutters heftig gråd, og nu kan jeg ikke klare det mere. Jeg går ind til ham igen og lægger ham ned og putter ham. Denne gang lyder det ikke som om han rejser sig op, når jeg går fra ham. Kl. 19.33: Hov, der er stille! Han græder ikke! Kan det virkelig være rigtigt?? Jeg sætter mig igen muse-stille og lytter... Den er god nok, han har givet op!
WEEEEEEE!!! Tænk, hvor hurtigt det gik idag!! Ikke til at tro. Hvis det fortsætter sådan her, ender det jo med at det tager 5 min at lægge ham i seng. Vildt!
Jeg undrer mig over, at det skulle tage mig så lang tid at tage mig sammen til at gennemføre det her sove-projet. Hvorfor er man som forældre så vildt bange for det, når alle nu siger, at det handler om nogle få hårde dage, og så er mønstret ændret? Jeg ved det ikke, men jeg har nu oplevet at det ikke er så svært, som jeg har frygtet. Nu gælder det bare om at holde fast!
Kh Anne
Projekt sovning!
Kære Allesammen,
Nu skal Johan lære at falde i søvn alene! Jo, NU skal det altså være! Indtil nu har jeg siddet hos ham og sunget og nusset indtil han er faldet i søvn, og det er også helt fint, hvis det tager 15 min, men ikke når det (nogen gange) tager 1 time! Så nu er beslutningen taget, og igår (onsdag den 17. februar 2010) begyndte jeg Det Store Projekt.
Her kan I følge udviklingen:
Onsdag den 17. februar 2010 kl 19.07: Vores godnat-rutine er overstået (nattøj, børste tænder, læse godnathistorie, flaske og godnatsang), og jeg har kysset ham godnat og forladt soveværelset. Spilledåsen spiller en lille melodi og han ligger stille i sin seng. Kl. 19.09: Nu begynder han at græde, og jeg kan høre han rejser sig op i sengen. Kl. 19.11. To minutter har jeg klaret det, og nu går jeg ind til ham og lægger ham ned. Han græder stadig når jeg går fra ham. Kl. 19.14: Ind til ham igen og lægge ham ned. Putte og sige godnat. Kl. 19.15: Han skriger som en gris! Jeg begynder at føle lidt panik, jeg er ikke vant til at høre ham sådan. SMS til Chris med råb om hjælp! Kl. 19.19: Ind til ham igen. SMS til Sara, skal jeg tale til ham når jeg går rundt i stuen? Jeg tænder for TV på lav lyd, og går rundt og pusler lidt. Han skriger stadig som om jeg stod og piskede ham. Kl. 19.24: Ind til ham igen. Jeg mærker mine egen tårer presse på. Lang SMS fra Chris med råd og støtte, og så begynder jeg at tude. Nu tuder vi begge to, og jeg prøver ikke at lade Johan mærke det. Kl 19.29: Ind til ham igen og lægge ham ned. Gad vide, hvor mange timer det her skal tage? Og hvor lang tid kan jeg holde det ud??? Kl. 19.30: Hov, så er det stille!... måske er han klar til at falde i søvn?? Jeg sidder muse-stille og lytter, tør næsten ikke tro det er sandt. Så behøver jeg alligevel ikke hente mine ørepropper. Kl. 19.33: Et lille pip fra ham, men det lyder ikke som om han rejser sig. Jeg tør ikke rejse mig og kigge ind til ham, jeg sidder forstenet i sofaen og krydser fingre for at det er sandt. Kl. 19.45: Stadig stille, han sover nu. Jeg er glad, lettet og vildt stolt af både ham og mig. Tuder lidt igen over sød SMS fra Chris... Selvom det kun tog ca 40 minutter, virker det som om jeg har løbet et Maratonløb.. jeg er udmattet...'
Hvordan mon det vil gå i morgen???
Kh AnneMor
Et nyt år er igang
Jeg har stadig ikke fået taget nye (gode) billeder af Johan, men nu må det være tid til at gøre status her først i det nye år.
Johan tog sit første skridt den 30. december 2009. Tre små tøvende skridt, der hurtigt endte i et bump på gulvet, men de var der! Han har ikke gået siden da (!), men han står fint alene, og rejser sig op fra gulvet med numsen først, så vi er alle enige om at det ikke kan vare længe før han tager nogle flere skridt.
Jeg har klippet den første blonde lok af hans hår (lørdag den 9. januar 2010), og den ligger nu i sin fine æske, som han fik af mormor og morfar i dåbsgave. Jeg er ikke den helt store frisør, så vi er nok nødt til at besøge en professionel klipper for at rette op på skaderne, men pludselig kunne jeg ikke holde hans lange svensker-hår ud i nakken.
Tænderne? Der er 8 styks, og han bider, tygger og napper i alt. I nat havde han feber, og han savler i øjeblikket meget, så jeg har en mistanke om at der er en kindtand på vej inden længe.
Julen og Nytåret er gået rigtig fint. Vi holdt juleferie hos Mormor og Morfar, og blev forkælet og nusset om, og det passede Johan rigtig godt! Juleaften gik Johan i seng omkring kl 19, så han nåede ikke julegaverne. Istedet blev de pakket ud den 25. december om morgenen, så der har vi indført en eng/amr. tradition - han er meget mere frisk og på mærkerne om morgenen.
Efter en lang juleferie var Johan glad for at se Sara igen. Og han havde vist også savnet Liv og Hjalte, så han var ikke til at styre, da jeg afleverede ham mandag morgen. Det er bare så skønt, som vores dagligdag fungerer med Sara - hun er GULD værd!
Vores kommunikation har udviklet sig meget på det seneste. Jeg har et klart indtryk af, at han forstår alt hvad jeg siger. Dog gider han ikke altid GØRE som jeg siger, og det er vel bare trodsalderen og grænseafprøvning, der er ved at sætte ind. Men det er ikke tit, vi er sure på hinanden. Enten er Johan bare en nem dreng, eller også er mine grænser meget vide - ja, han må næsten alt. Og det der med at være konsekvent... ehhh... det er altså også noget svært noget! I løbet af graviditeten studerede jeg alt om graviditet og fødsel, men man burde også tage et særlig kursus som forælder til en 1-årig. Problemet er bare, at man ikke har TID til at sætte sig ind i tingene nu, og så kan løsningerne godt blive nogle halve nogle. Hmm... men jeg håber han overlever min inkonsekvente opdragelse.
Jeg skal nok snart få gang i billederne igen - promise!
Kh Anne
Imorgen sker det!
Nu er det onsdag den 18. november, og klokken er lidt i midnat. Jeg har styrtet rundt og lavet lagkage, pustet balloner op, dækket bord, pakket gave ind, ryddet (lidt) op, og sat flag op i hele lejligheden og på opgangen. For i morgen har Johan Alexander fødselsdag - han bliver 1 år gammel! Weeee...!!🙃 Jeg håber at kunne vække ham med fødselsdagssang, men hvis jeg skal være en smule realistisk, er det nok ham, der vækker mig. Thihi... Jeg glæder mig til at se, hvordan han reagerer på al virakken, om han overhovedet fornemmer at det hele sker for at fejre ham.
Jeg skal nok lægge billeder ind i morgen aften. Og jeg må også finde ud af, at lægge videoklip ud på siden - ak, al den teknik!
Han har endnu ikke gået sit første skridt. Men det er tæt på nu. Han får mere og mere hår på hovedet, og tænderne pibler frem i munden (han har nu 7 tænder!). Han laver tegnet for "drikke", når han ser mig lave tegnet, men om han forstår at det indebærer vand er vist ikke helt sikkert! Men som altid er der sket en masse i den senest periode.
Imorgen får vi besøg af dagplejen (Sara og Liv, men desværre ikke Hjalte, da han er syg). Sidsel fra mødregruppen kommer også sammen med lille Christopher, og Mulle kommer og viser Philip frem. Da Hjalte er syg, bliver Iben hjemme med Vega - så selskabet bliver en smule mindre end først ventet. På søndag kommer familien (og fam. Hessels) til mad og hygge, så Johan bliver fejret med manér i flere dage.
Nå, jeg må videre i oprydningen. Og imorgen tidlig skal jeg lige banke en omgang kanelsnegle sammen, så jeg må også snart i seng. Skal nok skive lidt mere i morgen...
Kh Anne
Snart 10 mdr gammel
Kære Alle,
Tiden flyver bare for hurtigt, og jeg har ikke haft tid til at skrive på hjemmesiden før nu. Johan Alexander er blevet næsten 10 mdr nu, og igen er der sket en fantastisk masse med hans udvikling.
Seneste besøg af sundhedsplejersken viste 9,6 kg og 76 cm (den 13. august), så han holder fint sin vægt- og højdekurve. Jeg kan også mærke, han er blevet tung at bære. Hvis vi har været i supermarked med bæresele, har jeg rimelig ondt i ryggen til sidst. Hvad gør jeg, når han ikke længere kan sidde i bæresele??
Hver anden dag er der nyt i hans udvikling. Nu trækker han sig op at stå, ligeså snart han kan finde noget at holde fast i (bord, stol, strygebræt, skuffe – you name it!), og så bliver han SÅ stolt. Også tremmesengen er et hit at stå oprejst i. Det giver dog en udfordring, for meningen er jo at han skal ligge ned i sin seng – og det er han ikke helt enig i!
Sara siger, han er begyndt at krave på alle fire, men han har endnu ikke lavet opvisnng herhjemme. Men det er på trapperne, at han kravler rundt på knæ og hænder. Han har det stadig bedst, når han kommer helt op at gå, og for hver dag bliver hans balance bedre og bedre.
Hans spisning går også fremad. Han har spist fiskedeller og kartoffelbåde for første gang. I går var det fyldte pasta for første gang. Til frokost spiser han brød med pålæg, og nu er jeg også begyndt at bage grovboller til hans madpakke. Selvom det tager tid om morgenen, så er det faktisk ret hyggeligt at smøre madpakke, synes jeg (det fortsætter sikkert ikke!)
Johan er også begyndt at ville spise selv. Midt i måltidet bliver han sur, og vil have skeen selv. Så vi har øget frekvensen af aftenbad og vask af vægge (vaskemaskinen kører uafbrudt).
Der er stadig kun to små bisser i undermunden, men fortænderne i overmunden er ved at bryde igennem
Temperamentet øges for hver dag, og han ved udemærket godt når han laver noget forbudt. Så kigger han op og griner, og hvis han kan få mig til at ”skælde ud for sjov” klukker han af grin. Det synes han er fantastisk. Men når jeg skruer bissen på, holder han op med balladen (det varer sikkert heller ikke ved)
For første gang har Johan overnattet hos Mormor og morfar alene, da jeg skulle til bryllup. Mormor var vist lidt træt dagen efter, men det var gået fint.
Vi har også været en tur i Århus hos Eva og John. Eva lavede meget ballade med Johan, og så var der en sø i haven med spændende guldfisk at fodre! Her mødte Johan også en mariehøne for første gang - han var næsten ved at spise den!
Indenfor de seneste par uger er han også begyndt at klappe kage. Det er Konge! Den venstre hånd er knyttet, men han er så stolt når vi klapper kage. Han danser også, når han hører Kaj & Andrea. Selv når han ligger på tæppet vipper den lille mås fra side til side i takt med musikken 🙃 Det er dejligt at han er begyndt at gå til musik, han virker som om han synes det er rigtig sjov.
Hos mig har det været lidt hårdt at komme tilbage på jobbet, selvom jeg har været på nedsat tid. Der har været bunker og atter bunker på bordet, og der går nogle uger endnu, før jeg er nogenlunde med igen. Op kl 5.30, bad, tøj, madpakke, morgenmad, bleskift, tøj på Johan og ud af døren. Efter arbejde henter jeg Johan, og så er det hjem og igang med maden. Herefter skal vi rydde lidt op i køkkenet, og så er det tid til bad og godnat. Så når klokken er 19.30 og Johan er lagt i seng, er jeg lidt bombet. Men der kan jeg begynde med vasketøj, strygetøj - og alt alle de andre hjemlige sysler. Og igen senest 22.30, for jeg skal være frisk 5.30! Derfor er de fleste fridage gået med at sove og handle, og lade lidt op til ugen der kommer. Men dagligdagen går fint, vi hygger os både om morgenen og om eftermiddagen, så jeg skal bare vænne mig til at der ikke er så meget tid til afslapning og "Anne-ting". Derfor går tiden også ekstra hurtigt, og jeg føler ikke jeg har tid nok til at være sammen med venner og familie - så jeg håber I har lidt tålmodighed! Det er ikke fordi jeg ikke gider se jer, der er bare ikke så mange ressourcer tilbage til at være social, lige pt.! 🤩 (skal nok komme tilbage).
Kærlig hilsen Anne og Johan Alexander
Nu er han 8 måneder!
Kære Alle,
Så er det igen blevet den 19. i måneden, og Johan Alexander er nu 8 måneder gammel. Og dyrk lige det over-nuttede billede på forsiden, som Henrik har taget. Ja, det er MIN søn! Det er taget samme dag som billedet nedenfor, hvor Johan leger med plasticskåle.... Han har udviklet sig enormt på det sidste. Han krabber rundt i hele lejligheden (incl kattemaden!), snakker og råber, og alt nyt tøj købes nu i str. 86 🙃 Han vil meget gerne hive sig op at stå, og kan han få fat i en bordkant eller stoleben er han lykkelig. Men han kan ikke selv hive sig helt op endnu, han ender kun på knæene. Johan har overnattet i byen for første gang. Jeg var skidt og syg (igen!), og Moster Pia og Henrik tilbød at ta ham en nat, så jeg kørte alene hjem til en tom lejlighed (nåe ja, jeg har jo stadig Charlie). Det var vildt underligt at han ikke var her, men samtidig var det også en ny og spændende oplevelse at sove 10 timer i træk uden afbrydelser. Da jeg vågnede næste morgen kl 7.30 måtte jeg bide mig selv i fingrene for ikke fluks at ringe til Moster Pia og høre hvordan natten var gået! Alt var gået fint. Han havde kastet op ud over sig selv og barnevognen sen aften, så alle mand måtte i bad og Henrik måtte igang med at gøre barnevogn ren. Men ellers gik alt fint (høhø). Den seneste uge har der været et par nætter, hvor han ikke har fået mad før kl 5, så vi nærmer os stille og roligt noget, der kan betegnes som at "sove igennem". Det afhænger meget af, hvordan han har spist om dagen. Hvis han har guffet sig godt mæt i grød og mos, behøver han ikke flaske om natten. Men jeg synes ikke han spiser over-meget om dagen. Det kræver lidt finesse at få ham til at spise store portioner. Og havregrøden nægter han stadig at røre. I bøgerne står der at han nu bør spise rugbrødshapsere, ris, pasta og andet guf, men ehhhh.... I går smagte han oliventapernade på brød, og DET ku' han li! Men andre dage vil han bare ikke rigtig spise eller smage noget. Men han vokser stadig, han bliver en rigtig Skovmand Bjørn 🤩 Og de to små bisser vokser fint frem. Måske hjælper det lidt på maden, når han får nogle flere tænder...
Jeg er så småt begyndt at tage tilløb til opdragelse. Han skal ikke bide i ledninger eller stikke fingrene ind i andre børns øjne, men det er lidt svært at trænge igennem til ham.... Prøver at begrænse brugen af ordet "Nej", men det er også svært. Og så begynder seperationsangsten at melde sit indtog! Jeg kan mærke at han ofte vil være tæt på mig, og ikke bryder sig om jeg forsvinder ind i et andet rum. Han piver lidt, og vil gerne op. Det bliver derfor spændende at se, hvordan det går efter ferien, når han skal i pasning igen. Om han bliver sværerer at få afleveret om morgenen. Tirsdag morgen flyver vi 10 dage til Mallorca med hele den pukkelryggede. Det bliver fantastisk at komme ned og bade og hygge, og jeg krydser fingre for at flyveturen går uden problemer. Der kommer flere (ferie)billeder efter rejsen!
Kh Anne & Johan Alexander
.. og nu med TÆNDER!
Så er det blevet nødvendigt at skrive lidt nyhedsbrev igen, for der er sket en masse de seneste dage! Det startede med at kravleriet (eller rettere: krabberiet) bredte sig fra legetæppet til stuegulvet. Pludselig var han rundt i hele stuen og forleden kom han over dørtrinnet til gangen og gled videre ud på køkkengulvet På hans ene fod er der et rødt mærke efter alt skubberiet! Han var straks ovre i Charlies madskål - smums - alt skal jo undersøges og gerne spises. Heldigvis var der kun tørfoder! Så nu kravler han rundt på køkkengulvet, mens jeg laver mad. Idag (2. juli 2009) var så dagen, hvor jeg opdagede hans to små bisser i undermunden. Jeg har længe holdt øje med overmunden, hvor to hvide linier har været synlige i flere måneder. Og efter en lang tand-snak i mødregruppen idag, måtte jeg lige hjem og lege tandlæge. Og sørme om ikke de var brudt igennem i undermunden! Jeg synes nok, der var noget der skrabede mod skeen da vi spiste grød i morges, men alligevel! Så NU er tænderne på vej! Jeg har intet kunnet mærke på ham, så det kom som lidt af en overraskelse. Idag har han også smagt softice for første gang - det lod til at smage ham Jeg havde ikke fået spist al chokoladekrymlen først, med det resultat at både Johan og klapvogn nu er smurt ind i chokolade. Man lærer det vel... hihi.. Hans seng er også gået fra at være babyseng til juniorseng, bunden er blevet sat ned i normal højde. Så generelt har denne uge været en fantastisk uge med mange nye ting. .. og så har han selvfølgelig fået sin roterende Barbapapa-lampe 🤩 Knus fra den stolte mor
Johan 7 mdr gammel
Lidt forsinket pga min sygdom (14 dage i sengen, suk), men her er lidt nye billeder af Johan Alexander, der nu har rundet 7-mdr.dagen.
Han krabber sig rundt på gulvet, og jeg kan ikke længere holde ham indenfor legetæppets kanter. Nej, hurtigt hen til CD'afspilleren og lave ballede! Han vil stadig helst gå, men det hjælper lidt at han nu kan komme lidt rundt i boligen på egen hånd - på maven.
Vi har været meget på besøg hos mormor og morfar (tak for flere ugers sygepleje!), og ellers er han 2-3 dage i pasning om ugen nu. Han er super glad for det, og er i højt humør når jeg afleverer ham. De har været på tur og fodre ænder og gæs, været i Zoologisk Have, og meget andet. Liv (11 mdr) og Johan hygger sig fint, de er begyndt at stikke fingre i hinandens øjne, når de sidder ved siden af hinanden i barnevognen. Hjalte (2,5 år) holder styr på de små, og hjælper Moster Sara med det hele 🤩 Så selvom jeg er en ravnemor, der afleverer min søn i pasning uden at gå på arbejde, så har jeg det fint med at han får nogle gode oplevelser hos Sara. Den altoverskyggende egenskab hos ham lige pt er Nysgerrighed. Han følger med i ALT, hvad der foregår omkring ham. Og i barnevognen er han lige ved at falde ud over kanten, fordi han læner sig frem og skal kigge. Hans temperament er også ved at vise sig en smule, han kan godt sige fra, når han ikke gider skiftes eller ligge på maven. Der er kommet mere lyd på. Og han griner, når han bliver kildet, og generelt er han i godt humør og smiler stort - lige fra morgenstunden. I en periode er han vågnet omkring kl 5 om morgenen, og det er altså liiiiige vel tidligt for moderen. Jeg forsøger at få ham til ro igen, men det lykkes ikke altid. Sengetiden om aftenen ligger rimelig fast omkring 19.30, men det varierer lidt hvor lang tid han er om at lukke ned og falde i søvn. Hvis vi dog bare kunne sove til 6.30, så ville det snart ligne en almindelig søvnrytme! Mht mad, så er han begyndt at spise godt med mos, kød og sauce. Jeg har opdaget at han gerne vil have noget smag i maden (man er vel sin mors dreng!), og ligeså snart jeg begyndte at toppe med sauce, tog han godt fra af mosen også. Frugt er et hit, og 1-2 gange om dagen får han også grød. Så det kører på skinner - nu venter vi bare på resultatet: at han kan sove igennem uden mad! hmm...
Knus Anne
Johan 6 mdr gammel
Så har vi passeret den 19. maj og Johan Alexander er nu blevet 6 mdr. gammel. Og det går stadig rigtig godt med ham. Han er nu ca 72 cm lang, og vejer ca 8,3 kg.
Johan er bare en skøn og dejlig søn. Han griner og pjatter, er nem, tillidsfuld og tålmodig, og der er nærmest intet brok med ham. Det er fantastisk, og jeg nyder det meget.
Han er kommet ind i en god rutine, sover omkring 19.30 hver aften, får nogle lure i løbet af dagen, og ellers er han glad og tilfreds. Jeg er begyndt at give ham grød, og efterhånden kan han godt lidt majsgrød og risgrød, men helst med lidt frugtmos på toppen til at give lidt smag. I lørdags prøvede jeg at lave kartoffel/broccoli-mos, men det var han ikke helt vild med. Det skal han nok vænne sig lidt mere. Til gengæld er han vild med appelsin og jordbær, og vores dag består af flere måltider i højstolen, foruden flaskerne. Han kan ikke sidde selv helt endnu, men næsten. Når han sidder i højstolen, må jeg fiksere ham i et håndklæde, men det varer ikke længe før han selv kan sidde fint.
Vi har haft den første pudekamp (med en meget lille pude, bare rolig), og han skriger højt af grin når han bliver væltet rundt i puderne. Han kan også godt lidt at hænge på hovedet, og også at slå kolbøtter. Han triller meget hurtigt om fra ryg til mave, og det giver os lidt bøvl, når han skal have ren ble. For det duer altså ikke at ligge på maven og få ren numse, så jeg må kæmpe for at få ham om på ryggen igen. Så bliver han sur og hyler, indtil han ser den grønne frø, som jeg holde op foran ham. Så går det pludselig fint igen!
Johan har aet Charlie flere gange (dvs rykket en håndfuld hår ud af hendes pels!), og han synes det er kæmpe sjovt når hun kommer forbi og snuser lidt til ham. Han ville meget gerne suse rundt og lege med hende og hive hende i halen, men heldigvis for Charlie er der fred lidt endnu.
Johan er også begyndt at falde i søvn i sin egen seng. Min ryg kunne ikke klare at han skulle vugges i søvn hver dag, så for et par uger siden besluttede jeg at lave om på rutinen. Jeg tænkte at det sikkert ville blive en meget svær proces, der ville kræve mange dage med hyl og skrig, men allerede den anden aften i Den Nye Periode, lagde han sig blot til at sove selv. Fantastisk! Når han skal sove, og er blevet lidt overtræt, ligger han i sengen og siger som en racerbil. Spyttet fløjter rundt omkring, og sutten bliver skudt ud af hans mund, men han fortsætter racerbilen – det er bare så skønt!
Pasningen er på plads, jubiii… Sara er klar til at passe ham fuld tid fra 1. august, og for at starte indkøring meget stille og roligt, er Johan startet i pasning hos Sara en halv dag om ugen, og han synes det er super sjovt. (Hans mor synes også det er meget rart at være lidt på kontoret ind imellem). Han har været med Sara i legestue, og det var en stor oplevelse. Han synes Hjalte på 2,5 år er spændende, og inden så længe starter Liv ( 9 mdr) også, og jeg tror han bliver rigtig glad for at blive passet hos Sara.
Vi har været en del på besøg hos Mormor og Morfar på det seneste, og for Johan er det jo nærmest hans andet hjem. Han nyder at være sammen med Mormor og Morfar, og jeg tror også de nyder at lege med ham ;-)
Johan igang med appelsiner og jordbær... det kræver som regel et bad bagefter!
Johan igang med appelsiner og jordbær... det kræver som regel et bad bagefter!
Johan 5 mdr gammel
Så er vi igen rundet den 19. i en måned, og Johan Alexander er nu 5 måneder gammel. Ja, undskyld, jeg fik ikke skrevet noget til hans 4. måneders dag, men tiden flyver altså!!
Nu kan han vende sig fra mave til ryg, han gumler lystigt på sine fødder, og vil meget gerne stå på sine ben. Det er blevet svært at skifte ham, for han tumler hurtigt rundt på maven, så magtkampen er begyndt! Også på andre områder kan jeg mærke, at han er begyndt at få sin egen vilje. Han brokker sig, hvis jeg ikke lige gør som han ønsker, og for første gang har jeg introduceret ordet ”nej”.
Godnat-putningen kører på skinner, og han sover et sted mellem kl 19.30 og 20.00, efter bad, nattøj, godnathistorie og flaske. Han skal stadig vugges i søvn, og det er et lille projekt, jeg skal have lavet om på. Men det er svært at gå i gang, for normalt skal han blot vugges et par minutter før han falder i søvn, og sammenlignet med 45 minutters brok og piv i sengen, vil jeg nok foretrække vuggeriet. Men nixen, han SKAL jo lære at ligge i sin seng og falde i søvn, så jeg må bare i gang…
Da vi nåede 4-måneders grænsen begyndte jeg straks at præsentere ham for ske-mad. Tænk, hvis han kunne sove længere uden mad om natten, hvis han fik solid kost om dagen! Men det har ikke været den helt store succes. Han spiser nogle skefulde, men så gider han ikke mere, og jeg har været rimelig frustreret over det. Jeg har prøvet med alle mulige typer mad, grød, frugtmos, grønsager og glasmad, men intet synes at falde i hans smag. Forleden spiste han glasmad med glæde hos Moster Pia og Onkel Henrik (og Mormor kan også få noget i ham), og det var skønt at opleve, men det er ikke gentaget endnu. Efter råd fra sundhedsplejersken holder jeg pause en uges tid med ske-mad, og derefter starter vi forfra. Og hun sagde at han nok skal få smag for det, og jeg skal bare slappe lidt af… hmm… Men det er jo svært at acceptere, at ikke alt er perfekt, når han nu har været så skøn på alle andre områder (indtil videre!).
Vi havde en rigtig dejlig påskeferie hos Mormor og Morfar, og Johan var ude og opleve naturen i det dejlige vejr. Han bliver smidt ind hos Mormor og Morfar om morgenen når han vågner (ca 6.30), og så pludrer han lidt med dem og hygger og leger. Morfar var begyndt at snorke lidt på et tidspunkt, og det forskrækkede Johan så meget, at han stak i et hyl. Hihi… Om det er Johan, der er sart, eller om det er Morfar der snorker højt, er uvist…
I dag har han fået sin 5 måneders vaccination, og heldigvis er der nu 7 måneder til næste gang hos Den Onde Læge. Han måler 70 cm og vejer 7600 g, så han fortsætter sin rekordvækst. Men håret vokser ikke helt i samme takt.. hmm.. der er ikke meget at sætte spænder i endnu (haha!)
I næste weekend skal vi for første gang til Århus sammen, og det bliver spændende at se, hvordan turen kommer til at gå. Vi glæder os til at hygge sammen med Eva og John, og nyde deres dejlige have. Måske skal mor også lige løbe en tur ind i mellem.
Denne uge er Mormor på besøg et par dage, så jeg kan få købt lidt nyt tøj. Så vi er klar med basserne og strikketøjet i sofaen til lidt super-hygge, og Johan er klar til at lege med Mormor.
Stor hilsen til jer alle (og tillykke til Moster, der har fødselsdag i dag)
Anne & Johan Alexander
Johan hygger sig i udestuen hos Mormor og Morfar
Johan hygger sig i udestuen hos Mormor og Morfar
Johan 3 mdr gammel
Så er Johan blevet 3 måneder gammel. Han er begyndt at spise sine hænder, og det der med bare at ligge og kigge går ikke så mange minutter mere. Han vil ha mere udfordrende underholdning, og gerne noget hvor mor holder ham! Han er stadig ikke så glad for at ligge på maven – man skal i hvert fald fange ham i et særligt godt humør – men han er vild med at hænge på hovedet!
Han spiser oftere og oftere, og det virker som om mælken ikke længere holder så mange timer. Det bliver godt når jeg om en måneds tid kan begynde at give ham lidt mere tung mad, som fx vælling eller grød.
Jeg har fået taget et par billeder - jubiiii... 😎 (se flere billeder i Johans Billedbog)
Den 14. marts skal han døbes i Lutherkirken her på Østerbro. Der er nogenlunde styr på arrangementet, som bliver meget stille og kun for den nærmeste familie (dvs. 25 personer!). Jeg kiggede forbi kirken igår - tænkte at det nok var en god idé at se den inden dåben (ja, jeg kommer der jo ikke så meget om søndagen, ehh...)
I går fik Johan sin 3 måneders vaccine, den første af slagsen. Han tog det pænt, stak selvfølgelig i et skrig da nålen stak ham, men kort tid efter kunne jeg lokke et lille smil ud af ham. Han kvitterede med at lave en kæmpe prut-ble, så jeg måtte skifte ham hos lægen, haha.. Heldigvis har han ikke haft feber eller andet som reaktion på vaccinen. Han var lidt mere pjevset end normalt i går, og idag har han haft lidt dum mave - men ellers intet. Så vi er sluppet nemt hen over den første vaccine.
Han er stadig en nem lille fyr. Kun når han er overtræt eller "over-sulten" kan han finde på at græde hysterisk, ellers er han glad og tilfreds det meste af tiden. Hans sovning er ved at komme ind i en rytme. Han sover 3-4 gange i løbet af dagen, og kl 18 begynder vi at natte os, og herfra vil han gerne ligge og putte hos mig og små-sove. Omkring kl 20 kan jeg lægge ham i seng, og herefter vågner han hver 4-5 time og skal have mad, men sover hurtigt igen bagefter. Lidt mavekneb kan af og til gøre morgenerne lidt urolige, men det klarer vi nok...
Han er begyndt at grine! Først kom smilet, og nu er han begyndt at sætte lyd på. Han kan også lave underlige lyde med sin savle-mund, og han er begyndt at gribe mere ud efter sine legeting. Han er endnu ikke begyndt at vende sig rundt, men han kan næsten komme over på siden ved at sparke lidt med benene.
De seneste dage har det været skønt vejr med sol og blå himmel, og vi har travet nogle lange ture rundt på Østerbro (og Søerne). Jeg kan begynde at fornemme, hvor skønt det bliver når vejret bliver bedre - så skal vi bare trille rundt i barnevognen hele dagen! Der er mange kvinder på barsel her på Østerbro, og vi kan næsten lave en lille klub på bænkene rundt om Søerne. Alle sidder og nyder vejret og stilheden, mens baby sover i vognen.
Nå, flaskerenseriet kalder! Skriver mere end anden dag..
Knus Anne
Stadig ingen billeder
Torsdag den 5. februar 2009
Ja-ja, jeg skal nok snart få taget lidt flere billeder af ham. Men dagene går bare så hurtigt, og jeg har ikke tid til det hele!!
Mødregruppen er oppe at køre. Idag var vi samlet alle tre, og snakken gik i mange timer. Efterhånden har jeg fundet ud af, at Johan er rimelig nem.. faktisk. Han falder hurtigt i søvn, når blot han ligger i mine arme og har sin sut, og han græder kun, når han er sulten og jeg ikke er hurtig nok med maden. Når man hører om de andre, bliver tingene sat lidt i perspektiv, så jeg skal nok ikke klage. (Men derfor har jeg stadig brug for pasning og hjælp, altså!) 🤩
De andre trækkes også med børnenes fædre (de er også enlige mødre), og igen er jeg ret glad for det valg, jeg har taget. Der er ingen at savne børnepenge fra, ingen at være sur på over misligholdte aftaler osv. Hmm... Jeg håber Johan også kan mærke, at der er ro i vores tilværelse.
Nadia har passet Johan et par timer idag, så jeg har været ude i 300 butikker, og jeg nåede også at få en lille løbetur. Så ser verden igen meget lysere ud! Han hygger sig rigtig godt sammen med Nadia, han havde smilet og pludret hele tiden, og hun er rigtig glad for at tage sig af ham, så det er dejligt at hun kan aflaste lidt.
Og Johan fortsætter sin rivende udvikling. Han er blevet bedre til at ligge på maven og kigge, og han kan også stå og hoppe på sine ben. Og han har opdaget sin venstre hånd! Han ligger og kigger lidt på den, som om den slet ikke hører til hans krop. "Hvad er mon det for noget", synes han at tænke... hmmmm... Og jeg er blevet bedre til at fortolke hans signaler. Nu kan jeg skelne hans gråd - om det er "sutten er væk", "jeg er sulten", "jeg vil sove", eller "jeg vil op"-gråd. Det gør det nemmere at få ham glad igen. Og han smile og pludrer meget, nu. Jeg glæder mig til, at det bliver til rigtig grin
Vi er snart ude af alle sparkedragterne, og han er bare blevet for stor til at blive puttet i babytøj, synes jeg. Nu er det bukser og bluser, selvom han ikke altid synes det er sjovt at få en stor bluse ned over hovedet.
Forleden lykkedes det mig at lægge ham i seng lidt over syv! Ellers er klokken normalt omkring 8-9 inden han vil ligge i sin egen seng. Indtil da sover han i mine arme her i stuen, for han er træt allere ved halv syv-tiden. Så det var en succes-oplevelse af de helt store! Jeg tullede rundt i stuen og vidste næsten ikke, hvad jeg skulle give mig til..
Nu vil jeg lægge tøj sammen - en bunke på ca 3 meter venter!
Knus Anne
Vokseværk
Søndag den 25. januar 2009
Så har vi haft besøg af sundhedsplejerske endnu en gang. Johan vejer nu 5600 g og er ca 61 cm lang. Det tegner til, at han har lagt sig fast på en "vokse-kurve" et stykke over middel, så han bliver nok ikke en bette splejs!
Han er begyndt at savle for alvor, så nu må jeg finde de 20-30 hagesmækker frem, som jeg ellers har lagt ind bagest i skabet. På en god dag, kan han ligge og puste savlbobler ud over hele ansigtet... jow-jow...
Vi har haft en hektisk uge med mange aktiviteter, så nu tager vi et par dage uden for mange nye indtryk. Han har været med på arbejde en tur, og det tog han rigtig pænt (han kan jo ligeså godt vænnes til at være der!). Og så har han været til to fødselsdage, ude at handle ind et par gange, til babygymnastik osv.
I morgen kommer Momse på besøg et par dage, og det glæder vi os begge til. Så må jeg vist hellere få løbet en lille tur og rystet dellerne lidt, mens Momse passer Johan!
Mødregruppen starter også op i næste uge, og det bliver spændende at møde de andre. Jeg håber vi får en god gruppe som kan holde sammen i mange år - og at ungerne kan få glæde af hinanden også.
Nå, nu sover han, så måske jeg skulle få børstet tænder mens der er mulighed for det
Ciao!
Johan 2 mdr gammel
Mandag den 19. januar 2008
Så har vi rundet Johans 2-måneders-dag. Utroligt, som tiden går! Men i de sidste par uger er der sket rigtig mange ting med ham. Han smiler meget, og pludrer og laver lyde, og i det hele taget er der meget mere kontakt med ham. Han kigger meget rundt omkring, og hvis han kan få lov at sidde på mit skød og se TV er han bare helt lykkelig. Tror nu ikke han forstår så meget af programmerne, det er nok mere de skiftende lys-indtryk, der fascinerer ham 😉
Jeg kan også meget bedre fornemme hans humør, og det er tydeligt at han bliver træt og umulig hvis der sker for meget omkring ham. Når vi har været til efter-fødsels-gymnastik i 3-4 timer, er han træt og pjevset, og skal bare hjem og ligge i arm. Så det betyder også, at jeg er blevet mere varsom med at farte rundt omkring. Der skal være ro ind i mellem.
Maven har det bedre, og jeg skal nok lige love for, at der er kommet gennemtræk i mawsen. Det er ikke længere remoulade-bleer, det er mudder-bleer! Og på en god dag er der gevinst to gange. Meget bedre end på Nan 1, hvor der gik 2-3 dage mellem hver lugte-ble. Og nu ser jeg også min søn glad og uden mavekneb, så vi får snakket meget sammen mens vi pusler og bader. Før så jeg ham næsten kun når han spiste, sov eller græd.
I weekenden har vi været på besøg hos Mormor og Morfar, og Johan har rigtig hygget sig (ja, det har jeg altså også!). Han pludrer løs med Mormor, og smiler meget til Morfar, og han tager det pænt når han bliver kastet rundt mellem tanter og onkler.
Selvom han kun er 2 måneder gammel, er han næsten ikke en baby mere. På torsdag får vi besøg af sundhedsplejerske, og det bliver spændende at se, hvor meget han vejer og hvor lang han efterhånden er. Og sparkedragterne er lagt lidt væk til fordel for mere almindeligt tøj. Vi har dog lige en udfordring med strømper! Han er så aktiv med benene, at han får sparket strømperne af i løbet af 5 minutter, og det går altså ikke. Måske skulle jeg prøve med et par strømpebukser.
I ugen der gik, har han sovet i sin egen seng for første gang uden liften. Jeg har også prøvet at lægge ham i seng ved 19-20-tiden, men det går ikke rigitg. Først omkring 21.30 sover han så tungt at jeg kan lægge ham fra mig uden han vågner. Hmm... Ville jo gerne kunne lægge ham i seng kl 19! Barnedåben er planlagt til den 14. marts, og kirke og kok er på plads. Vi skal lige have styr på dåbskjolen. Jeg ville gerne have, at han havde min egen kjole på, men jeg var så bette at det bliver svært at presse ham ned i den. Marianne Systue vil prøve at sy en ny underkjole, og så ser vi om vi kan strække selve kjolen lidt. Den er hæklet af Moster Lisa, og er fantastisk flot, og det ville være skønt hvis den kunne bruges af Johan også (og gerne også fremtidige generationer). Vi får se, hvad det ender med.
Dagene går stadig ret hurtigt, og der er ikke mange minutter til at lave Anne-ting. Men jeg har efterhånden lært at leve med nullermændende og vasketøjsbunkerne, og jeg er endnu ikke løbet tør for mad i fryseren. Så jeg klager ikke! Og jeg får stadig løbet en tur ind imellem, og i sidste uge var jeg sørme også i biffen sammen med Lasse.
I den nærmeste tid skal jeg til at kigge på institutioner, og finde hove og hale i hele pasnings-systemet. Suk! Der er mega-lange ventetider her på Østerbro (både på institutioner og på dagpleje), så jeg krydser fingre for at jeg kan få plads til ham et sted, jeg synes om. It's a jungle out there!
Nye billeder af Guldklumpen er på vej!
Kh Anne
Nytår 2008
30. december 2008
Så er det dagen før Nytårsaften, og det er et fantastisk år, der er ved at nærme sig sin afslutning. Der sker næsten noget nyt med Johan hver dag, og jeg glæder mig til alt det, der skal ske i 2009.
I ugen før jul havde vi besøg af sundhedsplejersken igen. 4700 g og 55 cm. I går var vi til 5 ugers check hos lægen, og der sagde vægten 5100 g og 59 cm. Så han er ved at blive en ordentlig bamse, hvilket jeg også kan mærke, når jeg skal tage ham op. Forhåbentlig vokser mine overarme i samme takt som hans mave!
Han er begyndt at ligge på sit aktivitetstæppe, og han kigger og kigger... og slår ud efter tingene - måske mere ubevidst end bevidst. Og han er også super god til at holde sit hoved, når han ligger på maven. Og han bliver rolig, når jeg synger vuggeviser for ham. Ufatteligt så meget der er sket på 6 uger. 🤩
Han har stadig lidt mavekneb, og nu er han kommet på Lactulose-kur. Det gav bonus igår, men jeg går stadig og venter på noget bum i bleen idag, hmm... Han presser så han er helt rød i hovedet, og sparker med benene og piver - men der sker ikke det store i bleen. Det er så synd... Det betyder også at vores nætter er meget forskellige. Når maven er rolig, sover han fint og vågner hver 4. timer og skal have mad. Men når maven gør knuder er jeg vågen og skal nusse ham, og så er jeg knap så frisk næste dag Jeg håber Lactulosen gør at der kommer mere flow i maven, så han kan slippe for knuderne. Vi må også igang med lidt mere zoneterapi.
Jeg har allerede lagt første hold tøj væk. Ja, nu er det snart slut med str 56 også, og vi er oppe i 60'erne. Og mange af de søde ting, jeg købte til ham i Berlin i oktober, har han kun nået at have på meget få gange. Men så er der sikkert andre, der kan få glæde af det.
Julen gik fint, og Johan hyggede sig sammen med Mormor og Moster. Han sov det meste af juleaften, så jeg fik ikke taget billeder af ham rundt om juletræet - jo, et billede hvor han ligger i liften og sover lige ved siden af juletræet! Det bliver vist lidt sjovere næste år, hoho..
Og der skal nok snart komme flere billeder!
Godt Nytår til alle A & J
Johan 1 mdr gammel
Lørdag den 20. december 2008
I går rundede Johan sin første måned. Tænk, at der allerede er gået en hel måned. Jeg synes den første måned er gået rigtig godt. Mormor boede hos os en lille uges tid efter vi kom hjem fra hospitalet, og det var guld værd at havde hende her. Både til at passe Johan mens jeg tog en lur, men også til at tale med om alle de ting, jeg var i tvivl om – og til at hygge. Jo, der blev strikket nogle meter halstørklæde i sofaen mens vi spiste wienerbasser!
Der var derfor lidt tomt, at Mormor var taget hjem og Lillemanden og jeg skulle klare os selv. Men vi fandt hurtigt ind i en daglig (og natlig!) rytme.
Johan har været en pragtbaby, og han spiser som en hest og sover også rimelig fint. Han har dog lidt mavekneb af og til, som gør nattesøvnen lidt urolig, men jeg får da 4-5 timers søvn hver nat, så jeg føler mig ikke overtræt eller helt brugt. Men helt frisk er jeg heller ikke, og jeg kan godt se i spejlet at jeg ikke længe har fået 8 timers sammenhængende søvn! (Eller også er det bare alderen og ansvaret, der tynger
J
)
Vi har haft besøg af sundhedsplejerske to gange, og nu vejer han 4700 g (18/12) og hun siger at han trives godt. Jeg synes jeg har været meget grundig i min vask af ham, men hun løftede lige hans arme og i hans armhuler boede der en hel lille landsby af nullermænd, haha. Total pinligt!! Hun grinte heldigvis og sagde det var en klassiker hos nybagte mødre.
For hver dag der går, kan jeg mærke at Johan bliver mere og mere vågen og opmærksom, og han er også begyndt at række ud efter bamser i sin nærhed. På liften hænger der en lille bamse-mus, og pludselig kom den flyvende ud over kanten. Jeg hængte den ned på indersiden af liften igen, og vupti - så kom den retur. Så den lille mand kan godt slå fra sig! Vi må også snart i gang med noget sport..
Nogle gange kommer der også et lille smil fra ham. Eller det vil sige.. en trækning ved munden som jeg vælger at fortolke som et stort smil til Mor! Hehe… Og han knirker og grynter, øffer og vrinsker.. og fnyser. Så der er lyd i den lille mand, det er helt sikkert. Men han taler ikke helt rent endnu, og han er ikke helt klar til gymnasiet!
Jeg har efterhånden opdraget ham til kun at lave ”remoulade”-bleer, når han bliver passet af andre. I går kiksende den dog. Han blev passet lidt af Moster Pia, og havde ganske passende lavet remoulade. Men Moster havde ikke helt kunne lugte det, så det blev mig selv der måtte i gang med skiftningen, da jeg kom tilbage. Forbi’er! Vi prøver igen næste gang.
Og hvordan går det med Moderen? Joh.. kroppen er snart hele så meget at jeg kan gå uden at skrige af smerte. Til gengæld har jeg taget 3 kg på her i december, da jeg jo ikke har lavet meget andet end at sidde på min flade bagdel og spise slik og kager! (2 kg pebernødder er det vist blevet til i skrivende stund) Well, det må væk igen til januar – ligesom alle de andre, der går på kur i januar. Jeg længes voldsomt efter at træne igen. Måske får jeg taget mig sammen til at prøve løbeskoene denne weekend. Jeg har også fået grønt lys til at svømme igen, så det er bare om at komme af sted. Men Johan skal heller ikke passes af alt for mange forskellige babysittere, så vi må se hvornår det kan lade sig gøre med pasning osv.
Generelt går det altså rigtig godt hos den lille familie, og som jeg kækt siger: Det er da ingen sag at have spædbørn!
Jeg ville gerne tage en masse billeder af Den Lille Prins, så I kan se, hvor skøn han er og hvordan han udvikler sig. Men i denne mørke vintertid er der ikke lys nok til at tage billeder uden blitz (heller ikke midt på dagen), og jeg vil ikke bruge blitzen tæt på ham. Og uden blitz bliver billederne uklare og kornede. Så jeg må lige finde en anden løsning – eller hive ham med til fotograf. Vi må se om lyset på landet er bedre end i byen, så kan der være jeg kan få fikset et par billeder hen over julen.
Knus
Anne
Livet derhjemme
Hej Alle,
Nu har vi været hjemme et stykke tid, og vi har fundet ind i rytmen. Vi har været ude at trille med barnevognen, ude at køre i bil i autostol, og ganske langsomt er vi kommet på plads med rutinerne herhjemme.
Johan er begyndt at få lidt mavekneb om natten, så vi tager gerne en times tid med lidt klynk og mave-nulren, før vi begge sover videre. Men ellers går det stadig fint, og han spiser og sover for det meste. En gang imellem er han vågen i længere tid og ligger og kigger med sine store blå øjne...🤩 (han er for lækker!)
Vi har været et smut forbi arbejde og vise frem, og det tog han også fint.
Imorgen skal vi på den første længere tur i bilen - vi kører et smut til Ølsted og besøger Mormor og Morfar.
Ellers går dagene bare hurtigt. Der er nok at se til med at ordne flasker, vakse tøj, made, skifte og alt muligt andet. Så tiden flyver.
Kh Anne og Johan
Nu er han her!
Kære Alle,
Så må det vist være tid til en opdatering af hjemmesiden.
Onsdag den 19. november 2008 kl 17.40 kom Johan Alexander til verden En dag efter den officielle termin, og lige præcis på sin fødselsdag. Flot, ikk?
Tidligt på morgenen begyndte det at "murre" i maven, men jeg tænkte ikke at det var i nærheden af veer. I løbet af formiddagen tog det til, men ikke nok til at jeg tilkaldte hjælperne (mor og Søs) - der kunne nok gå mange timer endnu, før det blev til rigtige veer. Joo, godt nok begyndte det at nive lidt, men hva søren... Kl 12.30 ringede jeg til hospitalet og fik en snak, og de mente jeg skulle komme ind forbi. Og på det tidspunkt gjorde det ONDT og jeg ville gerne være i trygge hænder. Jeg ringede straks til Søs, som troppede op 15 min senere. Vi ankom til Riget kl 13.30, og der var jeg 3 cm fra at kunne begynde at presse. Hov! Jeg havde altså været i aktiv fødsel i lang tid... Op på fødestuen, og igang med lattergassen. Den gasmaske bliver éns bedste ven på meget kort tid, og der var ingen der skulle tage den fra mig! Heldigvis var det ikke for sent at få en Epiduralblokade, så den tog vi også lige med på vejen. Det hele gik fint. Vi havde skøn operamusik på stuen, mor og Søs adlød mine mindste ordre ("læbepomade... nu! Vand... nu!") uden at kny, og de siger at jeg hverken bed dem eller sagde grimme ting. Kl 17.28 var det tid til at presse, og efter 12 minutter og 3-4 presseveer sagde det "Bløp" og så var han ude. Og tænk, sekunder efter har man helt glemt hvor ondt det gjorde! Billedet er taget få minutter senere, hvor han ligger på min mave og kigger interesseret ud på den nye verden. Han var meget vågen og opmærksom de første par timer - lå bare og kiggede med sine store blå øjne. Og ja, han er bare for lækker....🤩
Efter 5 dage på Riget kom vi hjem i mandags. Og nu kører det fint med spisning, sovning og ja - det hele! Han kører på klokkeslet hver 3. time indtil videre, så der er bare ingen klager herfra.
Der kommer flere billeder hen ad vejen.
Kh Mummy Anne
Velkommen til verden, lille Johan
Velkommen til verden, lille Johan
|
|
|
|
|
|
|