Hej igen!

 

De sidste 4-5 dage på La Santa var internettet i udu, så jeg kunne desværre ikke opdatere min dagbog. Men I skal da ikke snydes for beretningen:

 

Søndag den 10. juni 2007

.. husker ikke så meget… hænger det mon sammen med mængden af rødvin lørdag aften?? Hmmm..

 

Mandag den 11. juni

Dagen startede med Bleep-test (løbetest), og igen kiggede vi skummelt på hinanden da vi stod på banen. Tænk at man gør dette her frivilligt, og så på sin ferie! Heldigvis viste testen at formen gik i den rigtige retning. Vi havde begge forbedret os i forhold til sidste uges test. Og med lidt snilde fik Karin overtalt Phil til at beregne hendes værdier i kategorien +40, selvom det først var dagen efter, hun havde fødselsdag. Slambert!

 

Karin deltog i Grøn Tennisturnering mandag, og kom på en flot 3. plads! (… ud af tre, altså…) Men det gik fint, og hun begyndte at vise talent for både skruede bolde og forhåndsflugtninger. Jeg har vel lavet det sædvanlige med lidt løb og cykling, husker det ikke helt.

 

Tirsdag havde Karin fødselsdag (og Tom også – TILLYKKE TOM!), og allerede mandag ved midnat fik hun det første fødselsdagsknus, mens vi hyggede os med et spil pool i Green Bar’en. Mandag aften er også den store ude-aften på La Santa, og vi havde besluttet at vi med vold og magt skulle prøve at holde os vågne til mindst kl 02.00, for ellers var vi altså bare svage og gamle. Så den stod på drinks (og kaffe, for at sikre den vågne tilstand!), og så var det ellers derudaf. Vi smuttede en tur ned på disko og plantede os i de store kurvestole uden for med en drink (cola light og vand.. ehh..). Martin og Peter fra Frederiksberg Badminton kom hen og sagde hej, og inden længe havde slænget fra nr. 6B (Kim, Bjørn, Michael og Preben) også fundet vej til disko. Og så var der ellers gang i de grønne drinks, der på kortet hedder SydFynsk Øhav, men hurtigt blev omdøbt til Rasmus Klump. Det er lettere at udtale i påvirket tilstand. Ved 1.30-tiden måtte jeg give op… der var udsolgt hos AnnePigen. Men Karin var i hopla og gav drengene kamp til stregen. Hun skulle lige ha’ de sidste vittigheder med, og det var et særdeles underholdende selskab vi var havnet i – der blev trænet grine-muskler i stor stil. J

 

Tirsdag den 12. juni

Tirsdag var det jo Karins fødselsdag, og dagen starede med at det ringede på døren. Hmm… Karin rodede op i morgenhåret og gik søvndrukkent ud og åbnede. Og lød blev der sunget fødselsdagssang! Det var hendes kollega Jan, som også var på La Santa med sin familie. Han var blevet budbringer for resten af Karins’ afsdeling, og ud over fødselsdagssang medbragte han champagne og jordbærkage. Lækkert! Smums! Jeg smed Karin tilbage i sengen og gav hende pålæg om at blive inde i soveværelset indtil morgenmaden var færdig. Og så gik jeg ellers i gang med at bage pandekager, lave morgenmad og pynte op med flag og balloner. Og SÅ var det tid til fødselsdagsmorgenbord… Hun blev rigtig glad for det flotte morgenbord, og vi sad længe over morgenmaden og snakkede om ”tiden efter de 40”.. En rigtig hyggelig morgen, og det lykkedes mig faktisk at lokke et smil over hendes læber (se billedet!)

 

Tirsdag var hviledag, og vi havde kun givet os selv lov til at spille lidt tennis. Det gik meget bedre end sidste uge, og vi spillede et par sæt. Kan ikke rigtig huske, hvem der vandt… Ehhh… Jeg havde problemer med at få serven over, og så er det altså svært at vinde!

 

På mirakuløs vis havde Karin undgået at fortælle slænget mandag aften at hun tirsdag fyldte 40 år, men jeg kom til at sladre til dem tirsdag eftermiddag, da vi lå ved poolen. Resultatet var højlydt fødselsdagssang, og snart brød alle pool-gæsterne ud i sang! Karin ææææælsker bare sådan noget. Thihi…

 

Tirsdag aften var stille og rolig. Pasta og tun hjemme på terrassen, og tidligt i seng. Klar til Tri onsdag morgen!

 

Onsdag den 13. juni

Turens sidste MiniTri – og jeg SLOG REKORDEN og NÅEDE MIT MÅL!    En fantastisk dag. Jeg kom i mål i tiden 1.09.35, hvilket var mere end 3 minutter hurtigere end sidste løb, og jeg kunne danse på en sky resten af dagen.

 

Svømningen gik okay, men jeg troede ikke jeg var i god tid. Da jeg kom op af bassinet sagde uret 12 minutter og det er helt fint, og det gav mig blod på tanden. Videre i fuld fart. Thomas (Børgesen, red, Tri-coach) heppede os igennem, og jeg nåede i farten at skrige til ham at jeg skulle lære at svømme! Han ku’ vist godt se, at det var nødvendigt med noget træning! Så vi har aftalt lidt personlig coaching i DK når jeg er kommet hjem igen.

 

Op på cyklen og så af sted. Mine ben var lidt syrede allerede fra starten, men til forskel fra de forrige ugers løb kunne jeg i denne uge se de øvrige deltagere foran mig, og det gav et skub til at give den en ekstra tand. Jeg overhalede sørme også en enkelt deltager på vej op til Tinajo. Men jeg havde ikke så god fornemmelse af tiden, og troede ikke at tiden var helt i top. Turen ned ad bakke gik i fuld fart, og jeg hægtede mig på to fyre, så jeg kom lidt i læ. Det må have givet mig et par sekunder i bonus, for da jeg smed cyklen på stadion og løb ud på ruten, sagde uret 47 minutter. Helt vildt overraskende, og jeg kunne fornemme at 1.10.00 var en mulighed, hvis jeg kunne holde farten oppe på løbeturen. Vild optur!

 

På vej op til Turning Point ledte jeg febrilsk efter Karin. Vi plejer at mødes på et bestemt sted, hvor hun er et godt stykke foran mig på løberuten, men hun var der ikke! Jeg kunne skimte hende længere fremme og var bekymret for om der var noget galt, siden jeg var ved at indhente hende langt før normalt. Hun havde haft problemer med ryggen under cykelturen, og kunne ikke give den fuld gas pga smerter. Men heldigvis holdt hun ud.

 

Målet var snart i sigte, og mit ur tikkede stille og roligt op på 1.07, 1.08 og 1.09…Og jeg kæmpede og kæmpede… og kom gispende over målstregne. Jeg håbede hele dagen at det var under 1.10, men var ikke helt sikker – min egen tidstagning kunne jo snyde. Men resultatlisten viste 1.09.35 – og DET VAR BARE SUPER LÆKKERT ! 🙃

 

Karin var ikke tilfreds med hendes præstation, og hun var irriteret over ryggen og det hele. Desuden måtte hun stoppe op og binde snørebånd på løbeturen, såe… hun var lidt mut.

 

Efter lidt mad spillede vi lidt tennis. Og lige før sættet var færdigspillet, gled Karin desværre i en tennisbold på banen og forvred anklen. Det var super dumt at os, for vi vidste jo begge at det var åndssvagt at have bolde liggende på banen, men vi var bare for dumme til at gøre noget ved det. Minutter før uheldet skete havde jeg tænkt at vi burde lægge boldene ud til siden i stedet, men fik det ikke sagt højt.

 

Onsdag eftermiddag tilbragte Karin derfor hjemme i lejligheden med is på foden. Og jeg tror der kom nogle ord ud af hendes mund, som hendes mor bestemt ikke tror hun kender! Der er bare så ærgerligt og trist, for hun var netop lige blevet skadesfri og klar til træning, og så sker det… Men nu skal vi bare have foden klar igen, og så er det op på hesten igen, ikk Karin!

 

Onsdag aften havde vi planlagt at spise fødselsdagsmiddag på Verde Mar, men slænget fra Solrød bød på drinks i deres mega store lejlighed, og i stedet hyggede vi med dem og Karins fødselsdagschampagne. Søren og Majbritt kom også ned og fik en drink, og Bjørn hev et slæng af søde piger med i kølvandet, så det blev næsten til en hel fest! Men rigtig hyggeligt.

 

Torsdag den 14. juni

Torsdag var sidste træningsdag. Vi sov vist lidt længe (!), og ved 12-tiden fik jeg samlet energi til en lille cykel-tur. Det blev til ca 25 km, og da jeg kom tilbage til stadion tænkte jeg at jeg lige kunne løbe et par runder, bare for at krydstræne en smule. (Jeg kan snart ikke cykle uden at løbe bagefter – det sker helt naturligt, faktisk!). De to runder blev til 25 runder, svarende til 10 kilometer på 51 minutter. Det var jeg rimelig tilfreds med (en underdrivelse) og jeg kunne for alvor mærke at formen var forbedret. Det kørte bare….

 

Da vi ikke kom på Verde Mar og spise onsdag, måtte det blive torsdag i stedet. Vi fik bakset Karin & Krykkerne ind i en taxa, og så spiste vi en lækker, lækker middag på Verde Mar. Inklusive masser af chokoladekage til dessert. Smums! Bagefter var det hjem og begynde pakningen så småt, og så ellers i seng.

 

Fredag den 15. juni

Store farvel-dag.. og uf… Jeg glædede mig dog til at komme hjemad (for en gangs skyld), jeg synes der var så mange dejlige ting, der ventede derhjemme, så det var helt okay at sige farvel til dem alle. Vi fik igen kæmpet Karin & Krykkerne op i bussen, og så af sted til lufthavnen. Et sød stewardåse sikrede os tre pladser på bagsædet, så Karin fik lidt mere plads til at bakse med foden. Efter landing i CPH tog vi direkte ud på skadestuen på Amager Hospital, og heldigvis var der intet brud, men foden så meget – ehh – underlig ud. Blå, gul, rød og grøn, og enormt hævet. Karin fik forbinding på igen, og krykkerne med hjem, og vi fik bakset hende og bagagen op på 3 sal på Nørrebronx.

 

Men bortset fra Karins skade har ferien været super duper skøn. Vi har hygget og slappet af, trænet, nået nye mål, grint, og læst en masse bøger.

 

Og ja, jeg må indrømme at jeg allerede har haft kalenderne fremme for at finde ud af, hvornår jeg skal af sted her til efteråret…

 

Knus & Kram til jer alle!

 

AnnePigen 😎

 

 

Så er det vist tid til en lille update fra Syden.

Onsdag aften fik vi guffet en velfortjent pizza, og resultatet var at jeg fik så meget ædehammer at jeg måtte op og ligge... kunne ikke overskue så meget som en kop kaffe hos Tom og Lone, som ellers havde inviteret på kaffe og chokolade. Så jeg måtte overlade chokoladen til Karin (!).

Torsdag var den sidste hele dag for Tom, Lone, Helle og Ole, og vi fik spillet lidt badminton ved middagstid. Den sidste tur på banen. Helle havde fået et vred i ryggen dagen før og kunne ikke spille, men vi andre fik lidt sved på panden. Torsdag aften løb jeg en længere tur - på lidt over en time. Jeg havde brug for at løbe en tur i "normalt" tempo, uden at ligge i max-zone og kæmpe og pruste - og det var dejligt at mærke hvor skønt det er at løbe, når man ikke er i konkurrence 🤩

Fredag skulle vi ned og vinke farvel om formiddagen. Vi havde fundet løg frem, så vi kunne fremstille nogle kunstige tårer og lade som om vi var meget kede af at skulle blive her endnu en uge, men ak - det var spild af krudt. Flyet i Kastrup der skulle afsted kl. 8.30 havde tekniske problemer, og ville først komme afsted kl. 18.00. Så de stakkels rejsende i Kastrup skulle lige fordrive 11 timer i lufthavnen. Og hjemrejse-delegationen her på La Santa måtte have deres lejligheder igen og fik en ekstra dag på CLS. De skulle først afsted med bussen kl 20, og ville lande i Kastrup kl. 04.45 (suk). Ikke den bedste hjemrejse, men hellere være her end i Kastrup! De fik frokost og middag på bureauets regning, så det var helt OK. Og Lone fik svømmet et par ekstra kilometer, og de andre fik solet lidt ved poolen.

Karin og jeg tog til Bodytoning kl 11 (ja, den KAN godt blive formet lidt bedre, tsk-tsk!), og efter frokosten var der dømt pool igen. Jeg havde en spinning-time kl 17, og det var min første tur på spinning-cyklen nogensinde, så det var spændende. Det var hårdt, og jeg skulle lige finde ud af det hele, men jeg kan godt forstå at man bliver grebet af det! Det er bestemt ikke sidste gang jeg prøver det  Endnu en dør er åbnet i mit sports-univers!! (Jeg får slet ikke tid til at gå på arbejde mere...)

Igår aftes var vi fornuftige og gik tidligt i seng, for dagen idag startede med en max-test hos Phil. Han har 25 års erfaring som løbe-coach, blandt andet fra det walisiske landshold, og han ved hvad han taler om. Vi fik pulsmålerne på plads, og så afsted på løbebanen. De sidste to omgange skulle vi give den ALT hvad vi kunne, og nu begynder jeg at forstå hvorfor man kaster op af anstrengelse! Det var en meget hård morgen-vækning 😥 I eftermiddag kan vi få resultaterne, og både Karin og jeg er forberedt på det værste... Minus-kondition og nul-puls, eller noget i den retning!

Efter testen var jeg frisk og hoppede på cyklen. Op ad bjerget til Tinajo på MiniTri-ruten. Vejret er perfekt igen i dag, blå himmel, sol og vindstille, og det er jo skønt hvis man skal sole og bade, men ikke når man skal cykle op af bakken til Tinajo. Normalt har vi rygvind op, og modvind ned, men idag var der minimal vind og det betød at jeg var 5 minutter - skriver FEM minutter - længere om at komme op! Jeg troede simpelthen mit ur var gået i stykker, da jeg kiggede på det i rundkørslen. Det kunne ikke passe. Jeg havde cyklet i rimelig god fart op, i de sædvanlige gear osv. Men den manglende vind betyder altså en del. Jeg hentede et par minutter på vej ned (der var fart på!), men det er begrænset hvor hurtigt man kan cykle og jeg fik ikke hentet alle fem minutter. Løbeturen gik også lidt roligt, så alt i alt var det ikke rekord-tid i dag... Sluttede lige af med lidt vægte og stræk i fitness-centret, og SÅ var det også tid til morgenmad!!

Nu er jeg på vej ned til poolen. I eftermiddag skal vi spille badminton med et par gode spillere fra Solrød, og måske bliver der også lige tid til lidt svømning, hvem ved... 😉

Skrives ved senere! Hyg jer derhjemme, og Søs - god ferie!!

Knus & Kram
AnnePigen

Rekord i Mini-Tri

Idag var dagen hvor jeg slog min rekord i MiniTri fra sidste år - jubiii... Jeg kom i mål i tiden 1.12.44, hvilket er 20 sek hurtigere end sidste år.

Dagen startede kl 06.00 hvor vækkeuret ringede. Det var meningen at vi skulle spise morgenmad (=energi) men jeg havde spist for mange chokoladekiks aftenen før, så der var ikke plads i min mave (på trods af omfanget, ehh.. ) Så det var kun Karin der gnaskede morgenmad. Og så ellers iseng igen og sove en ekstra time. Vejret var perfekt, minimal vind og let overskyet. Jeg var ikke helt i hopla, var ikke rigtig tændt, og det tog min 150 m i bassinet før svømningen kom ind i en rutine. Med hjælp fra Stig havde vi optimeret vores skift fra svøm til cykel, og det hjalp faktisk en del sekunder. Vi er endnu ikke nået til at sætte cykelskoene fast på pedalerne med elastik, men det kommer nok!

Utroligt nok var jeg heller ikke i denne uge den sidste ude af bassinet. To deltagere plaskede rundt bag mig, og det gav jo et lille løft i selvtilliden. Op på cyklen og afsted. Fra første tråd havde jeg syre i lårene, og jeg tænkte at det ville blive en majet majet lang tur op ad bjerget. Prust og støn. Alle de andre var over stok og sten, kun en enkelt rød trøje kunne jeg skimte i det fjerne. Midt på turen opad fik mit snørebånd fat i cykelkæden, og jeg måtte stoppe. Heldigvis skete det op ad bakke, for ellers var jeg nok fløjet ud over styret. Jeg må ha købt nogle snørebånds-dimser, så jeg ikke skal binde sløjfe (man skal jo ikke gå ned på udstyret, vel Jacob??). Men jeg nåede toppen af bjerget, vendte rundt i rundkørslen - hvor Lone stod og hujede og klappede - og susede tilbage igen. På vej ned mod centret, mødte jeg den første løber der var oppe og vende på Turning-Point... suk... Der er altså nogle hurtige fyre hernede! Nå, men af med cyklen og afsted på løbeturen. De sidste dage har jeg trænet overgangen fra cykel til løb, så det er ikke så slemt længere, og jeg er rimelig hurtig inde i rytmen. Karin var allerede ude på ruten, men jeg måtte efter hende. Jeg fik god fart på - løb er jo min favorit - men benene var stadig lidt syrede. Da jeg nåede Turning point kunne jeg se at min tid var rimelig god - på trods af min lade holdning på dagen - så den fik lige en ekstra tand på sidste del af løbeturen. Og resultatet var altså 1.12.44! Og en smule ømme ben!!

Karin er for sej og kom i mål i 1.09.05, hun er ikke til at få ned på jorden igen. Vi havde jo en idé om at nå under 1.10.00 i næste uge, men hun har allerede nået målet... jeg forsøger at presse hende til at satse på 1.05, men det bider ikke rigtig på hende.

Efter løbet var der dømt Tunella-madder og vand, og så ellers en slapper på sofaen. Karin gik ned til Stretch & Relax, mens jeg tog en Morfar. Kl 12 var vi klar på badmintonbanen (!) til en god omgang træning med Søren. Lidt hårde slagøvelser til at få gang i benene igen, og derefter mix-taktik. Super god træning, og uroligt at jeg overhovedet kunne flytte benene få timer efter en MiniTri! Resten af dagen er gået ved poolen, og selvom vi havde en idé om at være aktive også her til aften, tror jeg altså den står på bad, drinks og backgammon (jeg vandt over Karin igår -juhuuuu!), inden vi skal og guffe verdens største og lækreste pizza! Der skal simpelthen DET HELE på!! (ellers taler vi ikke så meget om mad, Karin og jeg, ehh..!).

I morgen har vi ikke de store planer. Det er sidste hele dag for Helle, Ole, Tom og Lone, og vi skal sikkert spille lidt badminton. Men det er skønt at vi har over en uge hernede endnu... det er bare for lækkert!!

Nu vil jeg hente isterninger til drinksene... tak for mails og SMS'er

Knus & Kram
AnnePigen

Hej Alle,

Så må det vist være tid til en opdatering. Lørdag var siden nede, og søndag - tja - den dag smuttede bare!

Fredag sendte vi første hold hjem, og det var en stor fornøjelse af vinke til alle dem, der skulle hjem efter kun en uge. De var trætte og udmattede efter en hård uge, men flere af dem var vidt lidt ærgerlige over de ikke havde booket 14 dage med det samme. Rikke har været uhyrlig aktiv, og hun nåede selvfølglig lige en løbetur om morgenen inden afrejsen! Jens fik bakset gips-benet op i bussen, og han skulle vist forbi Gentofte hosp i dag til konsultation. Jens, en stor hilsen herfra og held og lykke med operationen!

Resten af fredagen var lidt sløv. Vi fik trænet lidt, men jeg husker ikke hvad og hvor meget (!). Lørdag havde vi badmintontræning med Camilla, og hun satte lige vores benarbejde på plads. uf, det var hårdt. Karin, Tom og jeg hostede nærmest lungerne ud af anstrengelse, men det var godt.. bagefter! Lørdag aften tog jeg lige 2/3 tri-rute. Jeg cyklede op til Tinajo og løb 5 K bagefter, så det er Tri-ruten, men uden svømning. Jeg lavede den på 58 minutter og det er helt fint. Søndag aften tog jeg samme tur, og denne gang på 57 minutter, så hvis jeg kan kappe et minut af om dagen tegner det jo helt godt! Søndag havde vi også badmintontræning, men denne gang var Camilla sød, så det var mere rolig træning.

Ellers har vi bare hygget og solet ved poolen. Til alle jer der tog hjem i fredags vil vi bare sige, at solen skinnede fredag da bussen kørte og både lørdag og søndag har der været blå himmel og sol! Æv-bæv, hva! Men idag er det lidt mere skyet igen... Sædvanligt La Santa-vejr, hvor solen først bryder frem ved middagstid.

Lone går helt amok i sin træning. Lørdag havde hun fri-dag, og hendes idé om en fridag er at svømme tre gange. Bare jeg gør det langsomt, må jeg godt! siger hun! :-)

Både Helle og Tom havde lidt problemer med knæene i går, så de var ikke med til træning. Vi håber det bliver bedre idag.

Idag har Karin og jeg været til løbe-test og løbeskole. Vi fik testet vores konditions-niveau, og bagefter var der øvelser og gode råd om løb. Senere på ugen skal vi have testet vores max-puls, og inden længe er vi professionelle.. nåee. nej...

Efter en uge med restaurations-mad hver dag, er Karin og jeg lykkelige for at gå ombord i tun, pasta, ris og tomat. Vi glæder os som vanvittige til hvert måltid, og vi taler næsten ikke om andet end mad... totalt skøre. Men utroligt nok er der nok røget et par kilo, selvom vi også blander lidt Nutella og chokoladekiks ind i det hele... Onsdag aften skal vi have pizza. Det fortjener vi oven på vores anden Mini-tri! Vore Tri-mål er at komme under 1.10 inden vi tager hjem. Lidt vel optimistisk, måske, men lad os nu se. Stig har udfordret Lone i Minitri også, og han VIL slå hendes tid. Vi kan allerede nu se at det bliver svært. Stig er ikke så god en svømmer, og han har problemer med at løbe.. såe... ehh.. han skal cykle stærkt for at slå Lones tid på 1 time. Good luck!

Nå tiden løber ud, og jeg må ud i solen igen (skal lige spise mad først, selvfølgelig!). Idag skal jeg lave tri-ruten til aften, og ellers intet. I morgen har Karin og jeg hvilke-dag, og vi skal kun tjatte til lidt tennis-bolde. Vi lader op til onsdag morgens Mini-tri.

Skønt at høre lidt nyt hjemmefra. Skriv endelig!

Knus og Kram
AnnePigen

Så kom den... første skade. Jens vrikkede om igår til træning, og hans achillessene er revet 80 % over. Så han er nu i gips og skal hjem til operation, hvor de klipper den helt over og syr den sammen igen. Han er nede, men ved rimelig godt mod, trods alt... Men ærgerligt. Og vi var alle ramt og mutte, det kunne jo være én selv.. 😥

Feriens første MiniTri blev gennemført i 1.15.53. Jeg er meget tilfreds, men det var en hård tur, og formen er altså ikke helt i top. Karin var imponerende, hun var i mål i 1.13.32, og hun er ikke til at skyde igennem  Det blæste meget, så vi havde god modvind ned ad bakken fra Tinajo, så meget at vi måtte trampe godt i pedalerne for at komme frem. Og i løbet kunne vi også mærke modvinden. Så vores tider er gode!! Og nu har vi noget at forbedre til næste onsdag. Men jeg  må altså lære at crawle. Jeg er 5-6 minutter bagud allerede på svømningen, så hvis jeg kan hente lidt dér, vil det give resultater. Stig giver også gode råd til skiftene. Jeg har en tendens til at hygge mig lidt i skiftene, sætte hår osv (!) og det er der altså ikke tid til. Så jeg har meget at arbejde på den næste uge. Hov, jeg glemte at fortælle at Lone selvfølglig vandt kvindernes konkurrence i 1.01.xx. Hun er bare for sej!

Efter Tri'en var der dømt mad og sove i en times tid, og så ellers videre til badmintontræning kl 12. Søren havde heldgivis forberedt nogle taktiske øvelser, hvor fysikken ikke var i fokus, og det var vist meget godt. Vores ben var lidt gummi-agtige efter formiddagens udfordringer. Nu har vi ligget ved poolen en times tid, og Mikael Lund, Stig, Ole og Bent Rose (ældre badmintonspiller) er igang med en tennis-match, så jeg er på vej hen og heppe. Måske sniger jeg lige en badmintontræning ind til aften (eller måske bliver der sofa i stedet!), og så er der diplomuddeling på Torvet. Rikke har vundet badmintonturneringen for kvinder, Michael Hansen har vundet både badminton og Bolas, og så er der vist et par andre har også har vundet. Så gør plads på Hall of Fame i KBK, vi kommer til at fylde meget!!

Vejret har været lidt skyet idag, og fredag lover de Thunderstorm. Men derefter skulle det blive 30 grader og sol - smums. Vi er blevet brune, selvom vi ikke soler så meget, så alt går som planlagt 😎

De andre har nu kun én hel dag tilbage, og mange er dybt misundelige på at vi er 6 der ikke skal hjem fredag. Lars Blæhr er igang med at overtale sin chef til en ekstra uges ferie, så måske bliver vi én mere i næste uge. Det er ikke til at nå det hele på én uge! Fredag har vi planer om at leje bil og køre en tur og shoppe lidt. Men hvis det bliver rigtig dårligt vejr, er det ikke sikkert vi gider køre. Vi får se!

Jeg håber I nyder det derhjemme, med arbejde osv. Hvordan er vejret i DK? Og sker der noget spændende?? (annerehlsdorph@hotmail.com).

Nå, jeg vil gå ned og heppe på tennis. Og så vil jeg spise en STOR velfortjent pizza til aften!

Knus
IronAnne

Sikken en fødselsdag! Det var helt vildt. Først alle de søde SMS'er fra jer alle derhjemme, og senere på dagen fik jeg en KÆMPE lagkage med 37 lys i! De andre havde fået bageren til at lave en flot kage.. de er for søde! Jeg blev helt paf. Og det sluttede ikke der, for jeg fik også overrakt en glaskande med havvand og to små fisk i  Roland havde simpelthen været ude i det stor hav og fisket lidt smågrene og to fisk op. De blev med det samme døbt Bonnie & Clyde, og de fik kiks og leverpostej at spise. Jeg lovede højt og helligt at passe dem godt i alle tre uger, men i går morges var de desværre døde... de havde stået ude på terrassen hele dagen i solen, så jeg tror der var tale om godt kogt fisk.. ehh... Min evne til at holde kæledyr i live er ikke voldsom. Først var der Victor, som måtte lade livet til fordel for en allergisk kæreste, så var der Fie som skvattede ud af vinduet fordi hendes mor var uansvarlig, og nu altså også Bonnie & Clyde... Da vi kom ind på emnet, kom det tørt fra Karin "Er du nu også helt sikker på du vil have børn??".. Men ja, jeg LOVER at holde mine kommende børn i live lidt længere end mine kæledyr - hahaha.. Og sig endelig ikke noget til Chalies pleje-familie, så får jeg aldrig lov at få hende hjem!

Træningen kører fint. Igår havde vi første lektion med Søren, og det var skønt at komme igang igen. Om eftermiddagen havde Rikke, Karin og jeg booket privat svømmeinstruktør, i håbet om at vi kunne lære at crawle på en time. Det er dælme svært, men det går fremad for hver time. Og vandstanden blev kun sænket 7 cm denne gang. 🙃 Men jeg ville give min højre arm for at det blev tilladt at svømme med svømmefødder og flydebræt til Triatlon!!

I går aftes var vi lidt i byen - på Disco - og vi holdt ud til ca 1.30 før dynernes kalden ikke kunne overhøres længere.

Her til formiddag kørte Karin og jeg en cykeltur sammen med Lone Ironman, og det er skønt at have en med, der trækker! Og det gør hun. Vi kørte en dejlig tur på 1,5 time, og jeg tror det bliver det eneste motion idag. Vi skal jo lave Mini-Tri i morgen tidlig, så kræfterne skal spares. Og jeg kan oplyse at mine ambitioner om at slå min egen rekord er blegnet lidt. Jeg er SLET ikke i samme form som sidste år, så bare jeg kommer igennem, er jeg glad.. Regner med at ligge sidst i feltet både i svøm og løb...

I hører mere i morgen!

Knus
Anne

Så er der kun 2 dage til afrejse. Denne gang kan jeg se frem til tre skønne uger på La Santa 😎

Her vil der komme lidt dagbog og hilsener - så følg med her!

Så må det være tid til en update her fra Solens Rige..

Først tusind tak til jer alle for de søde SMS'er her til morgen. Skøn måde at blive vækket på, og det gør tanken om 37 somre lidt bedre at udholde. Igår (efter midnat) fik jeg fødselsdagssang fra et skønt kor af lidt rustne stemmer, og jeg blev helt blød om hjertet.. Det blæser ret meget idag, men solen skinner og jeg skal nok finde et hjørne med læ ved poolen - don't worry!

Nå men tilbage til start! 15 kg overvægt blev rejsens første udfordning. Men heldigvis var skrankepaven af mandlig oprindelse, så et par "flaff" med øjenvipperne, et skævt smil og antydningen af en lille tåre i øjenkrogen hjalp på problemet. (Well, den sande historie er at Helle kendte ham, såe...)

Turen gik godt, og vi landede til en sandwich i poolbaren. Og solen skinnede! Efter en lang rejsedag trængte jeg til at få løsnet lidt op i benene, så jeg løb en times tid ud af vejen mod Tinajo (op ad bakke, sku' jeg lige hilse at sige). Men rart at få ilt i kroppen igen. Alle var trætte og vi kunne knap holde os vågne under middage, og jeg sov som en sten fredag aften!

Lørdag morgen var der badmintontræning, og vi spillede nogle gode kampe. Dejligt at være tilbage på banen. Jeg er rimelig rusten og der skal arbejdes en del for at få tempo tilbage i benene, men det skal nok komme.

Karin og jeg lejede bil lørdag eftermiddag og kørte til Playa Honda og tømte et supermarked. Den lille Nissan Micro blev tæstet for max-belastning, og nu har vi fyldt godt op i lejligheden med alverdens lækkerier. Masser af tun, forstås... hahaha... Hjem igen og ned og slappe af et par timer ved poolen. Der var badmintontræning igen om aftenen, men jeg valgte at løbe en tur i stedet. Det er skønt at løbe hen under aften, solen står lavt og man kan nyde lyden af bølgernes brusen mod klipperne...

Efter middagen igår fik Mikael og jeg bank af Karin og Steffen i pool. Jeg har aldrig spillet pool før, så jeg var majet majet ringe. Vi kunne ikke nå at få revanche før baren lukkede, og i desperation måtte vi trække det ultimative kort og udfordre dem til en mix-double istedet! Lidt ufint, men alle kneb gælder i sport! Så om et par minutter får de baaaank! hihi....

Ellers får vi travlt i dag. Badmintontræning om lidt, kl 11 er der Bodytoning, kl 13 skal vi cykle og kl 16 er der beach-volley turnering, som KBK selvfølgelig skal vinde! Karin og jeg har lovet at være heppekor, så vi skal lige have fat i parykker og pon-pon'er fra kostymeafdelingen.. det skal nok blive et kønt syn!

Nå, tiden løber og jeg må videre. Skriver videre en anden dag. Hils omkring jer, og alt det der...

Knus
AnnePigen