Det er en tung dag i dag, den sidste dag på La Santa. Så jan kan nok ikke undgå at blive lidt rørstrømsk!

 

Men inden jeg går i gang med den store afskedssalut, må det være på tide at høre trænernes mening om de forløbne 6 uger, så alle mine beskrivelser ikke står alene. Derfor satte jeg både Claus og Søren stævne i hallen i dag, til et lille interview. Jeg foregav at være en journalist, udsendt fra bladet CLS Travel News, og var klar med de skarpe spørgsmål og den spidsede pen.

 

Interview med Claus

 

Hvordan har det været at træne hende den skønne Anne fra Danmark?

 

Det har været en udfordring… (efter 5 sekunders pause trækker han heldigvis på smilebåndet..)

 

Da vi så hende på banen første gang, tænkte vi begge ”Orv, der er masser at tage fat på!”. Blandt andet hendes greb. Så vi skulle lige konferere og lægge en plan for træningen. Men det stod klart at det ville blive en udfordring. Men det er gået utrolig meget fremad, og hendes spil er forbedret meget tydeligt i løbet af de sidste uger. Og det har generelt været fedt at træne hende. Hun er super engageret, giver den gas på banen og er næsten ikke til at stoppe. Sådan en træningsiver ser man sjældent!

 

Og så var der dagen med de tunge ben, hvad skete der med hende der?

 

Ja, (her griner han lidt), det er godt at have en elev, hvor man også kan tillade sig at smide ketsjeren, råbe lidt ad hende og skrige ”Kom så, for Helvede!” Jeg ved ikke hvad der skete i søndags, hun var overtrænet og havde meget tunge ben…

 

Men det har været fedt at have med hende at gøre. Ikke bare på banen til træning, hun kan også drikke en enkelt, har jeg bemærket… (her vil jeg lige indskyde at Claus var meget fuld i går, så han kan bestemt også gå til den i baren!)

 

Og det er skønt at hun er blevet brun…og nej, det er bestemt ikke skønt at hun nu er brunere end mig!

 

Og så er jeg meget imponeret over hendes tap fra nettet. Som jeg tidligere har sagt, kan jeg ikke blive træt af at se på dem.. (her er jeg ved at nedsmelte af stolthed!)

 

Hun har rykket sig meget som spiller i den tid hun har trænet hernede. Når man ser hende spille nu, kan man slet ikke genkende den Anne, der mødte op til første træningstime. Der er helt klart mere potentiale i hendes spil, hun skal bare fortsætte den gode træning!

 

Hendes kollegaer fra KBK var også hernede en uges tid?

 

Ja, det var også en stor udfordring, men sjovt. De spændte over et meget bredt spillemæssigt niveau, men alle gav det en skalle og var med på ideen. Jeg sigtede nok lidt for højt i mine første slagøvelser, selv Anne kunne ikke finde ud af dem (!) men det var sjovt at prøve kræfter med en større flok spillere. Som spillere var de mange forskellige spillertyper og træningstyper, og det var tydeligt at der skulle spilles flere runder og laves mindre slagøvelser end vores normale træninger. De var for øvrigt ultra søde mennesker, kanon flinke!

 

(På min opfordring begyndte Claus her at væve sig ud i alle mulige rosende ord om mig, mit spil og mine ben (!), og han var næsten ikke til at stoppe…så vi blev enige om at afslutte interviewet her).

 

 

Interview med Søren

 

Kan jeg ikke bare sige det samme som Claus??

 

Nej, Søren, den går ikke! Fortæl. Hvad synes du så om den skønne Anne og hendes badmintonspil?

 

Det har imponeret mig at du går frem med åben pande og frisk mod, næsten uanset hvad vi har udsat dig for. Du har arbejdet, knoklet, prøvet, forsøgt, uanset hvad.

 

Det har været en fornøjelse at være coach for én med så stor energi. Kun én eneste gang på 6 uger har du sagt ”nu kan jeg ikke mere”. Ellers har du ikke været til at stoppe. Ofte har det faktisk været mig, der måtte sige stop, og det havde jeg næsten dårlig samvittighed over, for jeg kunne mærke at du stadig var sulten og klar på mere træning.

 

Da vi så dig første gang, tænkte jeg også – som Claus sagde – sikken en udfordring, der er meget at tage fat på! Grebet, f.eks! Men du har rykket dig kanon meget som spiller, og du har stadig masser af potentiale. Du skal bare arbejde videre i samme ånd. Du har tydeligt stort mod på at gå til den.

 

Du skal bevare roen og tro på dig selv. Nogle gange er du næsten for ivrig og energisk, blandt andet ved nettet, du vil bare smadre den bold ned på banen. Så tag det roligt, bevar overblikket – du kan jo godt!

 

Ud over det vil jeg også lige nævne at du også uden for banen har vist sig at være et fantastisk menneske. Du er sjov at være sammen med, og det har været hyggeligt at vi også har kunnet mødes til en drink eller en fodboldkamp i baren.

 

… og så har du bare så lækre stænger!! (hahaha… I tror jeg selv har opfundet den bemærkning, ikk?)

 

De andre spillere fra KBK var også hernede en uges tid?

 

Ja, det var rigtig hyggeligt da de var hernede. Det var et meget spredt niveau, og I var forskellige mennesker og spillertyper, men det var sjovt at træne med jer, og det var tydeligt at I havde det ret sjovt sammen. Jeg skulle lige tune mig ind på jeres forventninger som gruppe, men jeg synes det var en skæg uge – og også en udfordring for mig. Jeg er bare lidt ærgerlig over at vi ikke fik hygget lidt mere sammen med jer i den uge – I virkede som en festlig gruppe, og Claus og jeg talte faktisk om at vi gerne ville have været med jer ud at spise. Men det må vi gøre næste gang!

 

For at vende tilbage til mit spil. Du mener altså helt klar at jeg har potentiale til at rykke et træningsniveau op, når jeg kommer hjem?

 

Ja, helt klart. (Her bryder han sammen af grin) Nej, jeg kender jo slet ikke niveauerne på jeres træninger i KBK, så det kan jeg ikke udtale mig om. Men du har helt klart flyttet dig mange niveauer op i løbet af de sidste 6 uger.

 

Her går jeg for fuldt kraft i gang med at presse Søren for udtalelser om min skønne person, søde væsen, fantastiske smil, og efter at have vredet armen et par gange rundt på ham, kommer alle de søde ord frem fra hans mund. Men da de jo er fremtvunget under pres, synes jeg ikke det er retfærdigt at gengive dem i dette interview J )

 

Her forlod jeg Søren og Claus, der var midt i et bittert internt opgør på banen. Af tidsmæssige årsager var de nødt til at stoppe midt i andet sæt. Claus havde vundet første sæt, Søren fører nu 12-8 i andet, og derfor er Søren en del ovenpå. Deraf det smukke billede af de to kamphaner!

 

Men jeg vil også sige mange tusind millioner gange tak til Søren og Claus for de mange fantastiske timer på banen! Det har været en super oplevelse at blive hundset rundt med at to så gode trænere, og der har ikke været en eneste gang hvor jeg har løftet øjenbrynet over deres øvelser. Det har været afvekslende og udfordrende, og så har de begge været gode til at rose mig, når det gik godt. Og sparke mig bagi, når jeg var for doven! Uden dem var jeg intet! (hø-hø…) – og der er deres fortjeneste at mit spil er blevet mærkbart bedre. Mit mål om at nakke Søren i bare et enkelt rigtigt sæt blev ikke opfyldt, men hvad pokker… jeg overlever!

 

Nå, men tilbage til det kedelige. Dette er sidste aften på La Santa, i hvert fald i denne omgang. Det har været 6 skønne uger, og jeg kan næsten ikke fatte at jeg allerede skal hjem. Ideen med at tage herned så lang tid var jo at jeg skulle blive træt af stedet, men det har ikke virket… Næsten tværtimod! Tanken om at der ikke er nogen september-tur på CLS på programmet i år kan gøre mig helt nedtrykt. Og jeg har da leget lidt med tanken om at rive 6 måneder ud af kalenderen og tage et job hernede. Men lad os nu se…

 

Men det har været skønt. Kun én dag med hjemve, én totalt off-dag, og én dag uden sol. Og ingen skader. Det er da meget godt gået på 6 uger, ikk? Jeg savner jeg alle rigtig meget, men ville det ikke være smartere hvis I kom herned til mig, i stedet for at jeg skulle hjem til jer??

 

Jeg har fået trænet indtil grænsen næsten var nået, har fået forbedret mit spil væsentligt, har overskredet en grænse ved at begynde på svømningen og gennemføre min første Mini-triatlon. Jeg har tænkt store tanker om livet, døden og kærligheden. Jeg har grinet og pjattet indtil maven gik i kramper. Jeg har været overfladisk og small-talkende, været tænksom og indadvendt. Jeg har solet og slappet af, og brugt oceaner af tid på at læse. Jeg har mødt søde, sjove og spændende mennesker. Trine, Søren, Claus, Dorthe, Sisse, Mikkel, Tea, Lars Bo – og alle de andre. Jeg har følt at perspektivet har åbnet sig, tankerne og mulighederne har fået fri løb – man kan, hvad man vil, her i livet… Jeg har læst spændende romaner, tøse-litteratur, selvudviklingsbøger (er lige blevet færdig med Arne Nilssons ”Viljen til sejr”). Jeg har følt sejre og succes på banen, når slagene lykkedes. Jeg har grædt og været frustreret når det ikke lykkedes. Jeg har mærket savn, længsel og forventningens glæde. Alt i alt har jeg mærket suset af noget større – at mine grænser ligger længere ude end jeg havde troet. At jeg kan nå mere end jeg havde forventet. Det er fedt!

 

Når man får mulighed for at sætte tilværelsen på stand-by og lukke sig ude fra virkeligheden i halvanden måned, er der plads til at nå helt ind i sjælen og mærke efter… Hvad er vigtigt for mig? Hvilke mål vil jeg sætte mig, hvad vil jeg opnå fremover? Jeg kommer ikke hjem med en færdig køreplan med milestones og det hele, men der er mange tanker at arbejde videre med. Jeg har mærket at det vigtigste af alt i livet er alle jer derhjemme – familien (savner Lasse som en sindssyg!) vennerne og veninderne – jeg har lyst til at favne jer alle i et kæmpe knus! Jeg håber I alle vil hjælpe og støtte mig i de mål jeg sætter mig fremover, presse mig når jeg er ved at give op, samle mig op når det går skidt, og fejre det sammen med mig når et mål er nået. Følelsen af, at der ligger uendelige muligheder forude, er skøn. Spørgsmålet er bare at vælge en retning, og så komme i gang.

 

Carpe diem!

 

AnnePigen

 

 

 

 

 

Stadig onsdag…

Nu har jeg sovet, solet og spist en masse mad, så nu er jeg ved at være menneske igen. Men det er bare en total Hænderne-over-hovedet-dag! J Jeg har overskredet en grænse, og har åbnet døren til et nyt univers: triatlon. Det er bestemt ikke sidste gang jeg prøver en triatlon, så næste gang jeg skal bo hernede i to måneder laver jeg den hver uge! 😀

 

Og historierne fortsætter! Lad os starte med den uheldige saltomortale-nordmand fra mandagens drama. Rygterne siger at han fik rystet hjernemassen på plads og fik lappet baghovedet med tape, og så blev han sendt tilbage til La Santa. Han blev set med bandager om hovedet og en øl i hånden, på vej tilbage til diskoteket… tsk-tsk..

 

Tirsdag var der badmintonturnering, og Søren og jeg havde aftalt træning om eftermiddagen, så vi mødtes i hallen for at se de sidste kampe. Èn af Sørens gamle venner fra Odense, Lars, var med i turneringen og han kunne godt finde ud af at slå til en bold. Senere mødtes vi alle i Sportscafeen, og jeg talte lidt med Lars. Han er hernede sammen med 5 piger, og den historie kunne vi vel alle godt tænke os at høre nærmere om! 😉Men snakken gik, og jeg fandt ud af at badminton er hans hovedsport hernede. Og så spurgte jeg ham, hvor han spiller henne derhjemme. KBK, siger han så! HVAD!  Jo, sørme så! Verden er super lille, men altså – jeg var lidt rystet over at møde en KBK-spiller som jeg ikke kunne kende! Det viser sig at han spiller på FT2, men har været skadet en stor del af sæsonen og derfor ikke været at finde i hallen. Lars Bo Kyndested, og da jeg hørte hele navnet ringede klokkerne. Og vi fik en lille snak om næste sæson (han er klar til at spille igen), træningslejr og aftalte at mødes til sommertræning. Verden er bare så utrolig lille, København er endnu mindre, og La Santa er en vandpyt!

 

Men det fortsætter! Lars arbejder hos IC Companys, og jeg spurgte om det ikke er dem, der også har Matinique-mærket. Jo, da. Nå, men så kender du vel Henrik Kongerslev, øffede jeg. (Helle Sjørrings ven, som jeg delte en kop kaffe med for et par måneder siden. De indviede vil huske mine kvaler med at vælge tøj til en date med chefdesigneren hos Matinique – det er ikke nemt!). Og de to, Lars og Henrik, arbejder selvfølgelig meget tæt sammen. Så jeg fik også den seneste sladder om Henrik.

 

Og nu tror I sikkert at det må være slut. Men nikke-nej. I dag hang jeg ud ved poolen sammen med Tea, Mikkels veninde, helikopterpiloten fra Esbjerg. Snakken gik, og hun spurgte hvilken klub jeg spillede i derhjemme. KBK, siger jeg. Hmm… siger hun. Min kusine bor i København og spiller også badminton (ja, nu er der jo ikke så mange badmintonklubber i København og omegn, tænkte jeg sarkastisk). Hun hedder Lotte. (Ja, sikken et specielt navn…) Hoelgaard, fortsatte Tea. Og så måbede jeg.. Hvad gi’r I? Teaer Lottes kusine! Og så gik snakken ellers lystigt igen. Vi er jo nærmest i familie alle sammen! (og jeg fortalte om alle de sjove oplevelser med Lotte her på La Santa, fnis. Da jeg fortalte om Lottes trang til at lægge arm i påvirket tilstand var Tea ikke det mindste overrasket, hihi).

 

Men nu tør jeg i hvert fald slet ikke kysse med nogen af fyrene hernede, for det viser sig jo sikkert at de er min nabos bror, min onkels fætter, eller søn af min chef… eller andet væmmeligt J

 

Hvis man vil væk fra alle vennerne derhjemme og holde ferie i festligt lag sammen med en masse ukendte mennesker, skal man holde sig langt væk fra La Santa…

 

Klokken er nu 5 minutter i Rosé-vin, og jeg må til at overveje planerne for resten af aftenen. Det kan godt være, der bliver lidt fart på. Mikkel og Tea var i hvert fald oplagt til fest og ballade, og jeg skal jo fejre min dåb som Triatlet, såe…. Der kommer nok ikke mails før sidst på dagen i morgen!

 

Knus & Kram
AnnePigen

Første Mini Triatlon gennemført i tiden 1.13.00!

 

Jeg er ikke til at skyde igennem i dag… Jeg har gennemført min første Mini Tri, og tilmed i en fabelagtig tid!

 

Dagen begyndte meget tidligt, alt for tidligt synes min krop. Vækkeuret ringede kl. 7.00, og på det tidspunkt af døgnet er der meget stille på La Santa. Kun de åndssvage tumper der skal piskes igennem en triatlon er vågne! Efter registrering, instruktion og udlevering af cykler, hoppede vi i poolen og blev skudt af sted. Jeg vidste på forhånd at svømningen ikke var min favoritdisciplin, og inden længe var jeg sakket næsten en halv bane bagud. (jeg lå i den langsomste bane, selvfølgelig). Der blev mere og mere tomt i bassinet. Men heldigvis var jeg ikke den sidste der kravlede op, bag mig lå endnu en pige og kæmpede med vejret. Op ad vandet, i gang med hårtørrer og makeup (haha) og af sted til cyklen.

 

Da vi før løbet stillede vores cykler klar ved diskoteket kneb det med at finde en ledig plads, men fordelen ved at være næstsidst i svømning er at det er meget let at finde sin cykel. Det handler om at tænke positivt i den situation! Op på hesten og så af sted! Efter cirka 20 meters cykling begyndte mine lårmuskler at syre til. Ups. Så er der altså lang vej op ad bjerget til Tinajo! Men jeg bed tænderne sammen og kørte af sted. Jeg var jo heldigvis ikke sidst, så der lå stadig en deltager bag mig. Desværre ikke så længe… Midt på den første bakke blev jeg nappet i bagdelen, og nu lå jeg altså sidst i feltet. Visualisering, positiv tænkning, meditation, alt blev forsøgt! Væddemålet med Søren om at slå tiden 1.16 blev skubbet i baggrunden, nu handlede det bare om at komme op ad bjerget, gennemføre løbet, og helst under 1.30. ”Jeg er god, jeg er god, jeg er god…” Og så et gear ned… mindre belastning, højere kadence… Mit hvæsende åndedrag kunne nok høres helt til Arrecife, men jeg nægtede at give op. Jeg forsøgte at hænge fast i baghjulet på hende, der lige havde overhalet mig, og det lykkedes et stykke tid. Men så trak hun fra mig igen. Og det var bare op ad bakke hele tiden! Der røg et par tanker over til Tour de France-deltagerne.. de må være sindssyge…. Og så så jeg den, regnbuen. Den smukkeste regnbue strakte sig over morgenhimlen, og synes at ende i Tinajo. Jeg besluttede at nyde synet og tænkte at det da måtte være et tegn fra oven. Det gav mig lige den sidste styrke til at træde til i pedalerne.

 

Da den sidste store stigning inden Tinajo var i sigte kunne jeg se både min overhaler og et par andre deltagere som små prikker midt på bakken. Jeg var ved at vinde ind på feltet igen. De hurtige fyre havde allerede været oppe i rundkørslen og vende og piskede nu forbi mig ned ad bakken i modsat retning, og jeg misundte dem en smule. Om et øjeblik var det mig der kørte nedad! Mikkel var vandpost i Tinajo, og jeg fik et opmuntrende råb med på vejen da jeg vendte i rundkørslen. Og SÅ var det bare nedad igen! Fuld fart frem. Jeg elsker fart, og kørte nok en smule frygtløst, det kan ikke gå for hurtigt. Cyklen var ikke gearet højt nok, så af og til var det bare ro på benene, ned med hovedet og af sted mens vinden suste om ørene. Hvor er det fedt at cykle! Først nappede jeg min overhaler (hæhæhæ... og tak for sidst!), så nappede jeg endnu en pige, og én til. Humøret steg væsentligt ved tanken om at jeg nu ikke længere var i fare for at være sidste mand i mål. Så pedalerne fik lige et ekstra hug op ad den sidste bakke før tennisbanerne. Ind på stadion og smide cyklen, og så i gang med løbet.

 

Og her må jeg sige at det var det mest ulækre jeg indtil dato har oplevet i sportslig sammenhæng! At gå fra 15 km hård cykling og ned på benene og løbe, det føles som… som… ubeskriveligt! Benene er slet ikke klar til at løbe, og man jogger derudad på et par ustyrlige gummistænger. Og husk at åndedræt og syre stadig var mine tro følgesvende! Ad-ad-ad… Efter 100 meter tænkte jeg at jeg aldrig ville kunne gennemføre 4,4 km løb på disse ben. Umuligt. Men efter at have overhalet endnu to deltagere (year!) begyndte benmusklerne at vågne op igen. Jeg vidste at mine chancer for at indhente tid nok lå på løbet, og da det jo er sidste disciplin kan man godt tillade sig at fyre den af. Så jeg løb til. Overhalede endnu 3 deltagere på vej op mod vendepunktet! Jeg havde uheldigvis fået snøret min ene sko lidt stramt til, så min fod var følelsesløs det meste af turen, men det lærer man også at sætte pris på. Alt, der er følelsesløst er godt! Og tankerne gik igen til Iron Man – tænk at skulle løbe et Maraton nu! Av-av..

 

Mit stopur var ikke med i poolen, og jeg kunne derfor kun se min tid fra cykel-start, så jeg vidste ikke helt hvad Det Store Ur stod på. Under løbeturen måtte jeg derfor til at regne. Gætte mig til min svømmetid, lægge et par minutter til, og et ekstra minut for at være på den sikre side (!), og pludselig kunne jeg fornemme at jeg faktisk var i rimelig god tid. Jeg var helt sikkert under 1.20, og jeg besluttede at køre på for fuld kraft, det ville være for dumt at komme i mål i tiden 1.16.30! Jeg kunne jo altid få hjælp af Samaritterne, hvis jeg faldt død om på målstregen.

 

Åndedrættet kunne igen vække et bedøvet mand i Arrecife (jeg må altså få kigget lidt nærmere på min astma, når jeg kommer hjem), men jeg gav den gas. Ind på stadion til den sidste runde. Jeg synes godt nok der stod betænkeligt mange mennesker omkring målet, og ikke så mange ude i feltet.. Men jeg tænkte at jeg nok bare havde været uheldig at komme med i et felt at lutter professionelle triatleter. Og da jeg endelig piskede over målstregen, var jeg glad! Super glad! Hen til tidtagerne og høre tiden. Og så hørte jeg de smukkeste ord i mine ører: det var flot, du kom i mål på 1.13.00! YES!! Fabelagtigt tid, Søren tabte væddemålet, og jeg har gennemført min første Mini Tri uden at kaste op!

 

Så nu har jeg lige forkælet mig selv med to Nutella-madder – i dag har jeg virkelig fortjent dem – og om få minutter skal jeg ned til poolen, hvor jeg helt sikkert falder i dyb søvn af ren udmattelse.

 

Jeg har masser mere at fortælle, men det må blive senere…er meget træt lige nu..

 

Masser af knus og kram

Fra

Anne IronWoman

 

 

 

I går prøvede jeg at tage en stille-dag… men Gud hvor er det svært at ligge stille med alle de aktivitetsmuligheder hernede. Jeg tog en cykel og kørte en tur til Tinajo i går eftermiddags, både for at lære cyklen at kende, forberede mig bagdel på onsdagens prøvelse, og få et overblik over bjergenes stigning. Ideen var at jeg bare skulle tage en stille og rolig tur uden at smadre benene, men altså… det er svært at sidde på en racer uden at gi’ den gas! Jeg tog turen op til Tinajo og tilbage igen på 36 minutter, og det ligger pænt under de normale 40 min. Og jeg skal lige love for at det går op ad bakke! (Det kan Thomas, Ulrik, Jørn & Co. vist også skrive under på – der var noget med at de kørte til Tinajo for at købe ind på den allerførste La Santa tur!) Men når man så er nået op på toppen til rundkørslen og blæser tilbage igen, er der fart på ned ad bakke. Yes! Så det var en god tur, og nu ved jeg hvad der venter i morgen.

 

Jeg vil ikke fortælle om min manglende evne til at håndtere gearene på cyklen… jeg måtte tilbage til Cykelcenteret for at få hjælp! Av-av-av… Solen har åbenbart bleget mit hår så meget, at jeg nærmest er blevet blondine! Heldigvis kendte jeg ikke gutten, der tålmodigt forklarede mig hvordan det hele fungerede…

 

Cykelturen var den eneste aktivitet i går. Det var knasende varmt, og der var næsten ingen vind, så solbadningen tog så meget på kræfterne at der måtte en Morfar til om eftermiddagen. Mandag er show-dag, og selvom jeg snart kender showet ud og ind (har fået tilbudt en rolle!), så gik jeg ned og kiggede lidt med alligevel. Og det var faktisk ret sjovt, for der var en del af de gamle numre med igen, så der var minder helt tilbage til for 2 år siden. Men Riverdancen havde sin faste afslutningsplads!

 

Jeg var så smart at drikke en kop kaffe efter showet, og da jeg sjældent drikker kaffe gik kroppen helt i coma. Jeg var træt, men lå og kartede rundt i dynerne til klokken to. Smart, Anne! Ingen kaffe i aften, i morgen tidlig skal jeg være frisk!

 

Dramaerne fortsætter på CLS. I går på disco (har jeg fået fortalt; jeg lå jo pænt hjemme i min seng) var der en flok nordmænd i højt humør. De dansede og hoppede rundt som små elastikker, vistnok en anelse voldsomt. Pludselig ligger den ene stille på gulvet. Bløder ud fra øret og fra baghovedet. Panik. Han ville prøve at gå op ad væggen og lave en baglæns salto, men det mislykkedes. Og nu lå han altså på gulvet med hul i hovedet i en pænt forvredet stilling. I sådan en situation skal han ikke flyttes, han kan have brækket nakken, og der blev straks ringet efter en Bambulance. Men vagterne kom ilende, og med vanlig effektivitet ville de flytte ham til et bedre sted. Total panik og tumult da flokken forsøgte at forhindre dem i at røre ham! Men han kom godt af sted, og han var ved bevidsthed, kunne tale og bevæge både fingre og tæer. Så forhåbentlig er han sluppet med en hjernerystelse og hul i hovedet.

 

Klokken er nu formiddag, og jeg venter på at de sidste skyer letter så jeg kan komme ned til poolen. Jeg har en halv aftale om at mødes dernede med Tea (helikopterpiloten), hun er også alene hele dagen, mens Mikkel er på arbejde, så vi kan jo ligeså godt underholde hinanden lidt. Dagens træning er kl. 15, og jeg har sagt til Søren at det skal være stillestående! Cuts, baghånd, drop og lign. Noget, hvor jeg ikke skal bevæge mig. Ellers ingen vilde planer i dag. Tidligt i seng, for vækkeruret er stillet til kl. 7 i morgen – dagen, hvor AnnePigen gennemfører sin første mini-Triatlon!Jeg er skælvende nervøs.. kan jeg mon finde ud af det? Og holde til det? Hvor gør jeg af mine svømmebriller efter svømningen? Hvor lægger jeg mine sokker? Hvad med ur? Nå, jeg håber jeg klarer det. Andre har overlevet det før mig…Pyhhh…. Hvis I ikke hører mere fra mig efter i morgen, er det fordi jeg måtte udgå af løbet pga forvirring!

 

Trine, jo det er den samme bog vi læser – jeg kan godt genkende den gamle mor på altanen, haha! Pudsigt at vi (igen) får fingrene i samme bog…

 

Og Henrik, jeg har hilst på IT-Bo i dag. Jeg forklarede ham, at jeg ikke havde fået skrevet så meget som en linie i min bestseller, og jeg derfor ikke havde brug for print. Men takkede ham for at stå til rådighed!

 

Bestselleren? Tja… nok lidt svært at nå nu. Jeg har tænkt lidt over det, og jeg tror jeg har haft svært ved at se ud over min egen næsetip på denne ferie. Der har simpelthen kørt så mange tanker rundt i knolden på mig, at jeg ikke har haft overskud til at sætte mig ned og gå ind i en fantasiverden og opdigte skræmmende plots. Mit eget liv har været skræmmende nok! Så jeg må vente med at skrive til jeg kommer hjem.

Jeg har forsøgt flere gange at lægge billeder ind her i dagbogen, men teknikken svigter, så I må desværre vente med at se billeder til jeg er hjemme igen. Det tager en krig at lægge dem ind, men denne ringe nethastighed.

Nu skinner solen, og jeg vil hoppe ned og grille. Jeg er snart den bruneste af alle Green Teamerne, og det er de vist lidt mugne over!

 

Knus

Anne

 

 

Så skete det. I dag ramte jeg Muren!

 

Efter en rolig formiddag med solbadning, læsning og nussen rundt i lejligheden, var jeg kl. 12.30 klar til dagens træning med Claus. Efter 5 bolde smed Claus ketsjeren fra sig og skreg ”hvad ER det med dig?? Du er tung som en klods!” Jeg oksede og prustede som en damplokomotiv, og havde ingen kræfter til noget som helst, hver et slag var som et Marathon. Jeg måtte tage mig sammen, jeg ville jo godt. Men jeg bevægede mig som en klump dej, der ikke var helt færdig med at hæve, og mine ben havde konsistens som gummi og vægt som beton. 5 bolde til. Og så var der møde ved nettet! ”Du er jo helt fra den!” konstaterede Claus, ”jeg kan slet ikke kende dig. Du når ingenting!” Nej, jeg var færdig. Han spurgte lidt til den seneste tids træning, og jeg fortalte om svømning og hård træning fredag, en spurte-tur lørdag, og så kom diagnosen fra Dr. Claus: Du er overtrænet!

Efter lidt præcisionsspil til fire hjørner, hvor jeg nærmest spyttede blod af anstrengelse, var han nådig og ændrede træningen til teknisk netspil i stedet. Her genopfriskede jeg mine taps (de ligger perfekt, Claus var imponeret – sagde han ikke kunne få nok af at se mig tappe ved nettet. Tak, Kenneth!), de holdte drop og krydsdrop. Endelig et tempo, der passede min fysik! Til sidste spillede vi et sæt, og jeg fik sørme 3 point, på trods af alt. 🙃

Men Dr. Claus gav mig forbud mod hård fysisk aktivitet de næste 24-36 timer, så cykelturen til Tinajo blev aflyst. Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke havde flere kræfter i benene, så det var nok en god idé. Recepten lød på restitution, afslapning og gode måltider, så depoterne kan bliver fyldt op igen. (Mærkeligt. Jeg synes stadig min mave-delle er der, så hvordan kan depoterne være tomme?). Så resten af dagen har jeg solbadet, læst, og spist masser af pizza, chokolade, chips og drukket rosé. Det er da det, Claus mener med at fylde depoterne op igen, ikk?

 

For resten, Trine, så har jeg ikke drukket rosé de sidste to uger. Karin og Helle var mere til rødvin, men det er skønt at få hevet proppen op igen. Og jeg kæmper som en besat for at skubbe proppen ligeså langt ned i flasken igen, som du kunne gøre! 🤭

 

Nu er der snart kun 4 dage tilbage hernede, og jeg kan mærke at jeg stille og roligt begynder at lukke op for livet derhjemme igen. Willis og KBK begynder at bevæge sig ind i min hjerne, og jeg tør savne jeg alle igen! For det er på fredag jeg er hjemme! Jeg glæder mig til at se jer, og fortælle lidt mere om min tid hernede.

 

Til slut gengiver jeg lige et par gode ord, som jeg fik med på vejen af min ven John fra Belgien – aner ikke hvilken bog han har hugget det fra, men ordene ramte mig:

 

 

Be patient with all that is unresolved in your heart

And try to love the questions themselves

Do not seek for the answers that cannot be given

For you would not be able to live them

And the point is to live everything;

Live the questions now and perhaps without knowing it

You will live along someday into the answers.

 

Godnat, og sov godt! J

 

AP

 

Hej Alle!

 

Så er der ro igen her på CLS! I går vinkede jeg farvel til Kenneth, Rasmus og Karin, og nu er jeg mutters alene… og godt i gang med alkoholafvænningen!

 

Onsdag aften var stor fest-aften, og vi var alle på disco til tidlig morgen. Karins fod var endelig ved at blive bedre, så hun dansede rundt som Fame-stjerne hele aftenen! Der var som sædvanlig fuld fart over Kenneth og Rasmus, og da klokken blev 3.30 måtte Karin og jeg smide håndklædet i ringen og tøffe hjem i seng. Desværre nåede vi så ikke at overvære at Kenneth fik én på lampen, men vi fik historien dagen efter. Kenneth og Rasmus var kommet i snak med en flok danske piger (say no more!), og da diskoteket lukkede blev de enige om at fortsætte festen hos én af pigerne. Imidlertid havde en fremmelig gut, Henrik, også set sig lun på disse piger, og han havde vistnok arbejdet på dem længe, med masser af drinks osv. Da pigerne var klar til at gå, kom Henrik hen med en ny omgang drinks, og han blev lidt mopset over at pigerne nu skred. Derfor sagde pigerne at han da bare kunne komme med, og som sagt så gjort. Festen fortsætte i lejligheden, og efter et stykke tid var Kenneth blevet en smule træt (det må være solen!) og han lagde sig ind på sengen. En af pigerne kom forbi og snakkede lidt, og det var åbenbart for meget for ham dér Henrik. Han kom ind i værelset og kaldte pigen for en masse grimme ting, som jeg slet ikke kan stave til, og i sin døs sagde Kenneth ”Århhh hold kæft” til Henrik i et gævt forsøg på at forsvare pigens ære på ridderlig manér. Og – vupti – så fór Henrik hen til sengen og gav Kenneth en lige højre! Hvad gi’r I? Er der lige drama på CLS, eller hvad? Gutten blev smidt ud af de tilbageværende, og på vejen ud nåede han også lige at lange en af pigerne en på siden af hovedet… Festlig fyr! 😮

 

Nå, men det var desværre ikke slut med at få én på hovedet, og til træning torsdag var det Karins tur til at få en ordentlig bule. Ikke nær så dramatisk som Kenneths historie, det handlede bare om at Karins mix-makker, Peter, var lidt for ivrig og ikke nåede at se sig for i et slag. Karin var også gået efter bolden, og Peter smadrede derfor sin ketcher lige ned i Karins knold. Efter et par minutters pause og lidt virren med hovedet var Karin heldigvis klar til at forsætte kampen, og episoden har efter sigende ikke efterlagt varige mén hos hende (!) 😲

 

Torsdag var som følge af onsdagens fest meget stille. Jeg var oppe ved 11-tiden og spise morgenmad, og så gik jeg i seng igen. Nåede lige at vågne op til eftermiddagstræningen! Mix-double med tømmermænd kan ikke anbefales. 🤒

 

Torsdag aften var sidste aften med kliken, og derfor skulle vi spise store T-bone steaks på La Bodega. Rasmus var dog lidt afvigende og ville nøjes med en lille klump mørbrad. Men de var ultra lækre, de store bøffer.. smums! Og vi var meget stille, afdæmpede, trætte med blanke øjne.. og rødvinen flød ikke helt så let som aftenen før. Selv om man har tømmermænd skal man bare lige igennem det første glas, så smager det næsten helt godt igen. Men altså ikke helt så godt….

 

Karin og jeg tog en sidste Backgammon match på terrassen, inden vi væltede omkuld i dynerne.

 

For resten, så nåede vi lige at banke drengene endnu en gang i quizzen ”gæt en kendt person”. De er bare så dårlige til den quiz…

 

Fredag var store farvel-dag. Først farvel til Rasmus og Kenneth og dernæst farvel til Karin. Det var pludselig blevet meget tomt i lejligheden, og jeg skulle finde tilbage til bøgerne, computeren, og huske hvad jeg fyldte tiden ud med alene. Søren var klar til træning kl. 18.30, og jeg havde planer om en svømmetur ved frokosttid. Faktisk må jeg indrømme at jeg havde rigtig meget lyst til at svømme! Tænk at jeg nogensinde skulle få det sådan. Men efter at have solet lidt ved poolen om formiddagen, gik jeg op og hoppede i badedragten, hængte svømmebrillerne om halsen, som jeg har set de professionelle gøre og kastede et håndklæde over skulderen. Men ak – da jeg kom ned til poolen var den lukket. I hele TO timer var den lukket på grund af vedligeholdelse, suk. I gamle dage ville jeg have været taknemmelig for den helt oplagte undskyldning for at svømme, og jeg ville have skyndt mig op og smide badedragten igen. Men det er nye tider nu, og jeg VILLE svømme, så jeg gik op og lavede nogle andre småting, indtil jeg kl. 15 igen gik ned til poolen. Stolt som en pave! Ned i baljen (som for øvrigt er blevet ret varm. Poolen er opvarmet, men nu er den næsten blevet for varm at svømme i), og af sted i min helt egen svømmestil. Lækkert!

 

Jeg mødte Søren dernede, han skulle også lige træne lidt, og jeg må indrømme at han svømmer en anelse hurtigere end mig. For hver bane jeg svømmede, nåede han næsten 3 baner. Suk…

 

Vores aftentræning var planlagt lige midt i VM åbningskampen, og da han næsten kunne presse en lille tåre ud af øjenkrogen og ned ad kinden kunne jeg godt fornemme at vi måtte lave tidspunktet om. Det kvindelige håndboldlandshold er hernede i denne uge, og de har været så uforskammede at booke hallen en hel del timer om dagen, så hvis vi skulle træne inden fodboldkampen, skulle det være NU. Så vi spurtede op og klædte om, og på cirka 4 minutter var vi klar til træning i badmintonhallen. 5 uger med 2-3 daglige omklædninger har sat omklædningstiden væsentlig ned! Men vi nåede dårligt at køle ned efter svømmeturen, så det var en meget hård træning. Heldigvis også for Søren, for jeg fik endelig taget et sæt fra ham!! YES! Ehh… det skal lige siges, at vi spiller efter nogle særlige point-regler, såe ehhh… jeg vandt ikke et ”rigtigt” sæt, men alligevel! Efter mange ugers træning, og en del uger hvor mit spil har været faldet helt fra hinanden, begynder det nu at ligne noget. Mine clear ligger helt på baglinien – faktisk var der hele to bolde, som Søren lod gå, men som lå helt ude på linien i krydset på baglinien (smuk!) – og serverne er gode, netspillet OK, og af og til kan jeg sørme også vriste en baghånd ud af repertoiret. Så det var en træt men tilfreds Anne, der forlod hallen i går aftes.

 

I dag har været en stille dag, med masser af sol. Jeg er gået i gang med Vindens Skygge, og den virker rigtig god. Skønt at få læst lidt mere igen. I sidste uge læste jeg BS Christiansen Et liv på kanten, og den var også rigtig god. Han har oplevet utroligt meget, og han har også mange gode tanker om livet, om hvad vi kan præstere hvis vi vil. Så det var en spændende bog, der kan anbefales.

 

Dagens træning var en løbetur til La Santa by og retur, og jeg havde gode ben og løb turen på 21 minutter. Lidt stolt er jeg. Turen er vist cirka 4,5 km lang, og så er 21 min en god tid! Distancen i Mini Tri’en på onsdag er 4,4 km, så jeg er gået i gang med at træne de korte, hurtige ture. Væddemålet med Søren hedder 1 time og 16 minutter. Hvis jeg kommer under det, vinder jeg – men min egen tilfredshedsgrænse hedder 1 time og 20 minutter.

 

Som sagt er kvindelandsholdet hernede og træne i øjeblikket, så hvis jeg skal skaffe autografer til nogen af drengene (eller pigerne), så sig til. De holder pauser af og til, og så mingler de med os almindelige danskere ved poolen. Det norske kvindelandshold er også hernede, og torsdag aften spiller de venskabskamp i en eller anden by hernede.

 

Nu vil jeg hoppe op på terrassen og fortsætte med Vindens Skygge. Vi skrives ved lige om snart!

 

Knus

AnnePigen

 

 

 

 

 

Hej igen!

 

I troede nok jeg var forsvundet fra jordens overflade, hva? Tak for jeres bekymrede beskeder, og nej, jeg er hverken forelsket, deprimeret eller syg. Der har bare været så meget at se til, så der har ikke rigtig været ro til at skrive Rejsedagbog.

 

Min seneste mail er fra mandag den 29. maj. Ugen hvor alle KBK’erne (og en enkelt DBK’er) var på besøg. Det var en rigtig hyggelig og sjov uge, hvor vi fik trænet hver dag og lavet en masse sjov. Mandag aften var der gang i diskoteket, og det blev vist lidt sent før vi kom i seng. I nr. 264 B sluttede vi af med tøse-snak til den lyse morgen – man skulle tro vi var teenagere. Tirsdag var en rimelig stille dag, da vi alle have tømmermænd og var meget trætte efter mandag aften, så vi sloges om at få lov at gå i seng. Til gengæld tog vi lidt revanche onsdag aften, hvor vi spillede mini-golf til kl. 01.30. Torsdag havde de friske arrangeret atletik fem-kamp, og jeg har taget nogle fine billeder af spydkasterne. Jeg var doven og klaskede mig ned ved poolen i stedet for at være aktiv.. ehh.. Jeg kan stadig undskylde mig med at jeg har været meget aktiv de andre uger og jo også skal holde til de sidste uger.

 

Torsdag aften var vi et smut på disko igen, men denne gang i lidt mere afdæmpet form. Nogle af os skulle jo være rejseklar tidligt fredag morgen. Desuden havde femkampen tidligere på dagen sat sine spor hos deltagerne. IC landede ovenpå højdespring-stangen og fik et ordentlig hammer over lænden. Karin (med handicap-foden!) gjorde det samme og fik et kæmpe blåt mærke. (Karin: Det er i grunden underligt at kalde det højdespring, når man ikke kan komme over 1,20!). Keld rullede rundt midt i et længdespring, da han ikke ville falde tilbage i sandet, og resten af dagen kunne han dårligt gå for rygsmerter.

 

Helle brillierede med en lyskenskade, stærkt forfulgt af IC, også med lyskenskade. Og toppen af kransekagen er altså Karin, der tog herned med forvredet ankel. Da anklen efter nogle dage var ved at være kampklar igen, fik hun betændelse i musklerne under foden, og hun har dårligt kunne gå siden da. Total nedtur, men hun har klaret det forbavsende flot. Hun kan svømme og hun har også været med til træning. Stillestående øvelser med fingerpower, serv og lignende kan hun godt være med på. Og så har hun fået læst en masse…

 

Da Karin og jeg stod ved bussen fredag morgen og vinkede farvel til dem alle, kunne vi ikke lade være med at hoppe og danse af fryd over ikke at skulle hjem! Tænk at have flere uger endnu med sol, sport og afslapning.😎

 

Det var en total griner-uge, og jeg forsøgte at skrive nogle af guldkornene ned (dette er nok lidt indforstået):

 

• Kelds Multikram – nu med kugler
• Nutella-lagkage, og ”undskylla”
• Vride bryster (som Helle kan!)
• Triumf-numse (Triumf er et undertøjs-mærke…ehhh)
• Er der mere Karin?
• Tennis – nu med bolde!

 

… og så var der Mormor & Morfar.. og Keld fællessange (Lille Prinsesse osv.)… og alle de lækre drinks, der blev udviklet og prøvesmagt i diverse lejligheder. Tak til jer alle for en skøn uge!

 

Fredag nåede Karin og jeg lige en morfar om formiddagen, inden vi hoppede i poolen og solede lidt. Om eftermiddagen var jeg til en skøn omgang massage i Wellness centeret, da Lars og Keld havde været så søde at forære mig et gavekort til massage i fødselsdagsgave. Det var pragtfuldt! Bagefter kørte Karin og jeg til Playa Honda og shoppede lidt, inden vi hentede Kenneth og Rasmus i lufthavnen. Så det var ikke mange timer vi nåede at slappe af, før næste hold bonusbørn var landet!

 

Efter en del køren frem om tilbage på lufthavnsparkeringen – og en del sightseeing på omfartsvejene omkring Arrecife (!) – nåede vi endelig frem til CLS fredag aften. De to gutter blev installeret i deres egen lejlighed, og så serverede vi drinks på terrassen. Søren kiggede også forbi til en Captain Morgan, som Kenneth og Rasmus havde haft med fra DK – og da verden jo bekendt er meget lille, viste det sig at Søren og Kenneth tidligere har mødt hinanden, da de har en fælles ven. Så snakken gik lystigt, og inden længe var de tre gutter godt i gang med at udveksle minder fra dengang og fortælle historier om gamle venner (hvad var det nu med ham René Valentin??).

 

Rasmus (Ralle) er også badmintonspiller, ja altså, han spiller i Brøndby Strand, og så kan man næppe kaldes rigtig badmintonspiller. Han flytter snart til KBK, han ved det bare ikke endnu. Men Karin og jeg er nu så heldige at være omgivet af to badmintontrænere og habil spiller, så vi har besluttet at udnytte det til fulde. Den første aften aftalte vi derfor at Søren og Kenneth skulle deles om træningen, og Søren var så heldig at vinde lørdagstræningen med pigerne. Karin var godt med på banen, men vi sluttede af med en halvbane single, og det var ikke så godt for foden, og det var her betændelsen brød ud. Og Karin måtte til lægen efter træningen…

 

Lørdag aften var fest-aften, og K & R var i hopla. Selvom de var blevet godt skoldede i løbet af dagen (solcreme er for tøser!) holdt de vist ud til midt på natten. Karin måtte blive hjemme pga foden, og jeg opgav at følge med drengene ved 1.30-tiden. Husk på at jeg har været i gang i næsten 5 uger!

 

Søndag sov vi længe, og Karin og jeg tog en formiddags-svømmetur. Igen var det skønt at plaske rundt, og jeg svømmede mine sædvanlige 400 meter. Tiden ligger nu på 11-12 minutter, og det er vist ikke så dårligt, når man tager den dårlige teknik i betragtning! Kenneth stod for eftermiddagstræningen, og den stod på fingerpower og serverreturneringer. Super!

 

Mandag fik jeg sat mine cuts på plads, og tirsdag aften spillede vi kampe med Søren og Claus og et par andre gæster, Martin og Peter. Søren og Claus er ubesejrede i herredouble hernede, men det fik vi lige sat på plads i går. Både Kenneth og Rasmus og Martin og Peter bankede dem i to sæt. Så nu skal de give øl!

J

 

Der var også badmintonturnering tirsdag, og Rasmus vandt 1. pladsen! Så nu har han TO diplomer (han fik også diplom i tennisturneringen).

 

I dag onsdag har været en stille dag. Karin og jeg vågnede tidligt (vi var i seng før midnat i går!), og vi har ligget ved poolen og daset, Karin har svømmet, og jeg har fået læst mails hjemmefra. Om et øjeblik går vi ned og træner med Kenneth, og så er det tid til aftendrinks, mad og måske lidt sjov og ballade på diskoteket.

 

Det forlyder at vejret er ved at blive godt i Danmark? Skønt! Så kan man vel holde kuløren ved lige, når man kommer hjem?

 

Nu er der kun 10 dage tilbage af mit ophold på CLS, og indtil videre har der kun været én dag med hjemve, og jeg er slet ikke træt af det endnu. Tværtimod har jeg næsten vænnet mig mere og mere til at være hernede som ugerne går. De sidste par uger har ikke levnet meget ro til at tænke store tanker, så det skal også blive godt med den sidste uge til at samle op på det hele, få trænet ordentligt igennem, komme på alkoholafvænning (!) og mentalt forberede mig på at vende tilbage til den virkelige verden. Det har været dejligt at have tøserne hernede at tale med, og jeg synes efterhånden jeg har fået nogle ideer og pejlinger på, hvordan jeg gerne vil have at mit liv skal se ud og hvad det skal indeholde fremover. Der er blevet kigget grundigt i den rygsæk, som vi alle bærer rundt med gennem livet, som BS ville sige (jeg er i gang med at læse hans bog, den er spændene og inspirerende).

 

Og så har jeg fået mail fra Lasse – den første mail som han har skrevet selv, med stavefejl og det hele, men den er flot! Han er super god til at læse og skrive, og vi bevæger os ind i en ny fase i vores ”samarbejde” ved nu at kunne kommunikere på skrift. Det er skønt at følge hans udvikling! Tænk at han allerede er 9 et halvt år… snart er han en irriterende teenager, der ikke gider gå i biffen med sin Moster mere! Uf..

 

Nå, jeg må hellere hoppe i træningstøjet og komme på arbejde.

Fredag smutter de sidste 3 hjem igen, og så lover jeg at skrive lidt mere herefter...😀

Dagens billede er Kenneth og Rasmus på terrassen... i gang med endnu engang at tabe til pigerne i en quiz... 

AnnePigen

Så er det vist tid til en opdatering her fra Sydens Sol… de andre ankom i fredags, og så gik der bare sjov og ballede i den…

 

Først og fremmest: Tusind tak for alle jeres hilsener på min fødselsdag i lørdags! Det var skønt at høre nyt hjemmefra, og dejligt at jeg ikke helt er glemt, selvom jeg er langt væk… J

 

Vi må tilbage til fredag, hvor de andre ankom ved middagstid. Karin desværre med forbinding om foden, da hun var vrikket om til træning to dage før afrejse. Surt! Men alle blev checket ind, og så var der dømt frokost i Poolbaren. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og det var skønt at se dem alle. Jeg var helt eksalteret, var som et barn juleaften, og jeg var ved at snakke dem halvt ihjel. Tre uger næsten alene sætter sine spor!

 

Efter lidt udpakning og solbadning var vi til træning fredag eftermiddag. Søren havde påtaget sig opgaven, og vi legede lidt, lavede lidt slagøvelser, og spillede nogle kampe. Claus, Dorthe og Sisse (GT’ere) spillede med, og vi fik nogle gode kampe. Men alle var trætte – de havde jo været oppe kl. 4 om natten for at rejse. Karin, Helle og jeg inviterede på Sangria hjemme på terrassen, og derefter gik vi ned og fik lidt mad på La Bodega. De sidste kræfter blev brugt på en hurtig drink på Sportscafeen, og så var det hjem i seng…  troede jeg! Klokken var næsten blevet 24, og så kunne vi jo lige sludre lidt inden vi kunne fejre min fødselsdag, så Helle, Karin og jeg slog os ned på sengene og fik opdateret verdenssituationen. Helle sov lidt ind i mellem (!) men de to tøser nåede at synge fødselsdagssang for mig inden vi alle gik ud som (fødselsdags)lys!

 

Lørdag morgen blev jeg vækket ved at Lars B og Steffen bankede på døren, med fødselsdagskort, hjemmebagte pandekager og levende lys! Jeg blev vildt overrasket – det var så sødt af dem! De bor i lejligheden ved siden af, så Helle, Karin og jeg futtede lige ind til en veldækket morgenbord med kaffe, pandekager og alt muligt! Sikken en fødselsdagsgave!

 

Lige netop på dette tidspunkt ankom Lars K og Keld  Playa Blanca (kunne de mon dufte pandekagerne?), så de nåede også lige at spise lidt morgenmad, inden vi alle futtede ned til dagens træning. Denne gang med Lars som træner, og vi trænede kort serv, servemodtagning, benarbejde, og hurtighed. Pyhhh…

 

Lørdag eftermiddag klaskede vi os ned ved poolen, og på en meget mærkværdig måde bevægede snakken sig ind på mavedeller og lignende uønskede ting. Jeg kommeterede mine egne flotte deller og sammenlignede dem med sidste års deller, og Helle brillierede herefter med feriens første guldkorn: Jamen, du var da ikke tykkere sidste år end du er nu…. Den lader vi lige hænge lidt…

 

Lørdag eftermiddag var fri, og aftendrinksene blev indtaget hos Lene, Pia og Lotte. De havde fabrikeret en lækker ananas-drink, og vi smovsede løs i chips og frugt. Som fødselsdagsbarn havde jeg fået lov at bestemme hvor vi skulle spise, så vi tog op til La Santa by og spiste på den velkendte Rimini. Lækre pizzaer, pastaer og chokolademousser! Vi spiste os en pukkel til, og daffede tilbage til CLS. Efter en drink i Green Bar var det tid til feriens første besøg på diskoteket, det var jo trods alt lørdag! Der var ikke mange mennesker derover, men vi behøver heldigvis ikke selskab for at kunne have det sjovt, og efter Pia og Lottes danseshow, og Lars og Kelds ”støwledance” var humøret i top. Dansemusklerne blev rørt lidt, men trætheden sad stadig lidt i kroppen (jeg kunne ikke undskylde mig med jet-lag eller lign. men jeg var altså også træt!), og ved 2-tiden var det tid til at se dyner.

 

Søndag sov vi længe, Helle og jeg sov faktisk ad flere omgange! Vi havde sen træning kl. 18, så hele dagen var fri. Helle og jeg løb en tur op til La Santa by og retur. Vi havde også tre hold med i Beach Volley-turneringen, og Lars og Keld vandt gruppens første diplomer. Alle gjorde det flot, særligt ”The Flying Herrings!” (Pia og Lotte), og selv Lene ramte så mange bolde at hun var krebserød op og ned ad begge arme bagefter. Desværre skar Pia sin fod på en sten midt i det hele, så De Flyvende Øreringe måtte udgå midt i turneringen.

 

Sen aftentræning med Claus, der måtte tage alle sine trænerevner i brug for at få vores meget brede niveau til at fungere. Men han gjorde det godt – uden forberedelse – og vi fik da sved på panden!

 

Da vi var sent færdige med at spille, blev aftendrinksene indtaget i Sportscafeen, så ingen skulle kokkerere og lege bartendere… Vi nåede også en drinks i Green Bar, ingen håndklædet blev kastet i ringen.

 

Jeg må hellere smutte ned og lægge dette på nettet nu – tiden flyver og det er snart tid til bad og drinks. Dagens begivenheder må I altså vente til i morgen med at høre om! Men vi har det sjovt, griner, pjatter, træner, spiser og mobber hinanden! J

Dagens billede er fra lørdag aftens middag på Rimini..

Knuuuus

Anne

🙃  

I går var jeg til massage for første gang, og det var skøøøønt… Bare en halv times ryg/nakke, men det var som at være i himlen. Massøren Mikael var lige ankommet, så jeg har faktisk været her længere end ham. Underligt! Der var desværre kun tid til en halv times massage, men i næste uge skal jeg have booket en hel time, det er sikkert. Det nye wellnesscenter er super lækkert. Der er Spa-bade i den ene afdeling og massage og fysioterapi i den anden afdeling. Man kan få alle mulige behandlinger, men essentielle olier, afslappende musik osv. Hydro-terapibade, varme og kolde spa-bade og alt muligt. Jeg tror det bliver en succes for CLS at have bygget et Wellness center.

 

Ellers var i går en stille dag, og første dag uden træning overhovedet. Jeg solede, læste, og var lidt på café i går aftes. Men der var meget stille hernede. I dag er store skiftedag, så alle danskerne var hjemme og pakke. Dog var mine naboer (der vistnok er spaniolere) bestemt ikke stille i nat! Det lyder som om der bor 8 mennesker i en 3 personers lejlighed, og de vadede frem og tilbage på trappen hele natten, ringede på hele tiden, grinte og pjattede, og larmede! Håber de er rejst i dag!

 

Lejligheden er ved at være klar til at Karin og Helle rykker ind, og jeg har fyldt køleskabet med vand og lækkerier. Planerne for i dag er frokost i poolebaren når de har checket ind og pakket ud. Derefter pool-afslapning med solcreme til alle, og træning kl. 17. Jeg serverer Sangria ved 19-tiden, og jeg regner med at vi bare spiser aftensmad i Poolbaren eller på La Bodega; de er trætte efter rejsen så det er ikke lige i dag vi skal køre til La Santa og spise.

 

Så nu vil jeg hoppe videre i programmet, og købe det sidste ind – og gå ned og tage i mod dem! 

 

Sås!

 

Knus

AnnePigen

 

 

 

 

 

Lige på falderebet fik jeg fat i Søren, så vi tog en træning i går aftes alligevel. Jeg måtte jo op på hesten igen! Vi lavede nogle gode slagøvelser, og jeg får stille og roligt mere præcision i mine slag. Kan snart holde bolden på banen! Vi spillede om drinks i øvelserne, og hvis Søren lavede fejl tabte han alt. Og det gjorde han!... så nu bliver vi fulde igen.. suk! Men alt i alt en god træning, og depressionen fra tirsdag er næsten helt væk. Nu er det jo i morgen, de andre kommer herned! J

 

Jeg har arbejdet lidt på at får styr på træningsplanen til næste uge, og det går fremad. Det er som altid et hestecirkus at få styr på baner og instruktører en hel uge i forvejen. Indtil videre ser planen sådan ud (info til alle jer der kommer herned i morgen):

 

Badmintontræning

 

Dag	Tid	Træner	Bemærkninger
Fredag	17.00	Søren
Lørdag	9.30	Lars	Social turnering kl. 15.00. Tilmeld i Sportsbookingen
Søndag	??	Søren/Claus	Afv. tidspunkt
Mandag	15.30	Lars
Tirsdag	??	Søren/Claus	Afv. tidspunkt CLS-Turnering (Rød)  kl. 14.00. Tilmeld i Sportsbook.
Onsdag	11.00	Lars
Torsdag	??	Søren/Claus	Afv. tidspunkt

 

 

Som I kan se skiftes Lars og Søren/Claus til at træne os, og vi har en session pr. dag med træner. Om eftermiddagen kan vi bare spille frit, dem der har lyst. Søren og Claus vil også gerne spille nogle kampe med/mod os, så de kan få lidt modstand, og jeg har sagt at de er velkomne.

 

Vi skal jo også spille beach volley, basket, minigolf.. og hvad med en cykeltur til Farmar?

 

Jeg har lige suppleret indkøbene med ingredienser til Sangria til aftendrinks i morgen efter træning. Jeg må se om jeg kan gøre Karin kunsten efter og lave en god Sangria.

 

Klokken er stadig torsdag formiddag hernede, og i dag skal jeg bare sole, læse og til massage. Hvis benene er friske snupper jeg måske en løbetur i eftermiddag, men mit trælår er ved at være væk og jeg tør nødig provokere det igen. Måske skulle jeg svømme i stedet?

 

 

 

 

 

 

 

Okay, så er den her. Den første officielle Off-day. Det var i går…

 

Ømme stænger, en god morgentræning, en dårlig kamp, og et humør der nærmede sig nulpunktet. Jeg tror måske at jeg fik det første snert af akut hjemve – hvorfor sidder jeg her, så langt væk fra jer alle? Så dagen gik med sol, bog og mukkeri. ØV!

 

Nordjyllands Idrætshøjskole er hernede i øjeblikket, og der er en masse gamle Green Teamere med, så der var arrangeret venskabsmatch mellem Club La Santa-folk og NIH. Der blev spillet fjer på 4 baner og volley på 1 bane. Jeg var inviteret til at deltage på CLS-holdet, sammen med et par andre gæster og en Green Team-far, og jeg vidste bare på forhånd at det var en dårlig idé. Jeg spillede som en KO, og til de af jer der endnu ikke har set en ko spille badminton, kan jeg oplyse at det ikke er kønt. Jeg bevægede mig med en gennemsnitsfart på minus én km i timen, og selv Søren har næsten opgivet mig…. Jeg er hernede for at spille badminton, og nu kan jeg ikke engang finde ud af det! Er det for sent at begynde at spille tennis?

 

Så dagen i går var rigtig vellykket… Jeg gad ikke engang drikke rødvin, og så er den helt gal. Så har I en krammer i overskud må I gerne sende et par stykker herned… Det mest irriterende ved at være sur og depri er at der ikke er nogen at lade det gå ud over! SGU!

 

Men heldigvis er der en ny dag under opsejling, og det kan kun gå fremad. Et stort tillykke til Katinka med dagen idag, og også et forsinket tillykke til Anders; de er begge blevet 1 år nu – tiden flyver. Tante Anne har ikke lige styr på fødselsdagskort osv hernede fra, men jeg skal nok samle op på det hele når jeg kommer hjem igen. Sidste år da jeg var hernede i maj, sprøjtede I alle sammen unger ud på stribe, og i år er det så deres 1-års fødselsdage… Jeg når heller ikke hjem til Benjamins fødselsdag i juni, æv…

 

.. og tænk sig, vi skal til Gymnasie-jubilæum til sommer! 20 år. Det er altså ikke 20 år siden vi blev studenter, men 20 år siden vi startede. Vi har nogle festoriginaler i årgangen, så der bliver ikke misset en anledning til at holde fest. Vores klasse var en rigtig god klasse med et super sammenhold og et veludviklet fest-gen, og vanen tro ligger vi allerede nu i toppen af tilmeldingerne blandt klasserne. ”3Y er bedst til fest” var vores slogan, vi havde endda et banner. Mon det lever endnu? Man er ikke gammel, bare fordi man skal til 20 års gymnasiejubilæum, vel?

 

Nå, jeg har lige talt i telefon med min Mutti – og så er humøret straks bedre! Og har jeg booket massage til i morgen – lækkert!

 

Nu vil jeg kaste mig ud i solen og læse en god bog. Der er ingen badminton i dag, så det bliver nok til løb eller svømning…

 

Knus

AP

 

Iron Man festen gik godt, og jeg er nu ved at være levende igen. Der var fyldt op med mennesker på torvet hele aftenen, og et live band bragede derudaf med høj musik efter middagen. Arrangørerne havde optaget en film fra lørdagens løb, og det var fantastisk at se de svedende, kæmpende deltagere på tæt hold. Det var næsten som at være der selv. 1000 svømmere, der kaster sig ud i bølgerne og pisker derudaf som en stime fisk. Undervandsoptagelser, hvor man i overfladen ser svømmerne, og nedenfor svømmede fiskene rundt som kulisse. Cykelturen med bakker op og bakker ned, sammenbidte tænder, hænder der griber kramagtigt om styret og benene der bare kører og kører. Og til sidste løbeturen – et Marathon! Der var mange der så meget trætte ud på dette tidspunkt, gik en smule, tog sig til siden og pustede. Det er en fantastisk præstation (3800 m svømning, 183 km cykling og 42,2 km løb), og jeg kunne ikke undgå at blive grebet af stemningen og blev også helt euforisk på alle deltagernes vegne. Vinderen kom i mål lige under 9 timer – slå lige den!

 

Efter festen var der fyrværkeri, og bagefter flyttede festen over på diskoteket, men der var jeg blevet træt og måtte opgive.Og jeg har fået mig en ny bedste ven! Han hedder Captain Morgan, og iblandet isterninger og Ginger Ale er han en Gudedrik! Det er vistnok en slags honningrom, og selvom jeg ikke kan lide rom, er jeg vild med Cpt Morgan! Smums! Men krisen består i, at man ikke kan købe rommen hernede! Så hvis nogle af jer falder over en flaske Captain Morgen i lufthavnen på vej herned, må I gerne snuppe en enkelt med til mig!

 

Men ellers var det ikke så vildt. Ved 2-tiden måtte jeg give op og se dyner, og selvom hovedet var lidt tungt i går, er det set meget, meget værre! (30. april, blandt andet).

 

Selvom mandag var en planlagt sløvedag, smuttede jeg alligevel ned og snuppede 500 meter svømning. Det kan lyde utroligt, men jeg havde faktisk lyst til det! Det kommer snigende, det pjat… og det gik godt. Jeg har fundet min helt egen svømmestil, som hverken er brystsvømning eller crawl – det ser fantastisk ud! I hvert fald var der mange af de professionelle svømmetrænere der kiggede en del. Enten var min badedragt kravlet op, eller også var de imponerede af min fantastiske stil og overvejede at tilbyde mig en professionel kontrakt! Mette Jacobsengo home!

 

Mandag aften kiggede jeg lige forbi Green Team showet. Jeg kan snart alle numrene selv, og da jeg bor tæt på Torvet hører jeg hele showet et par gange i løbet af mandagen, hvor de afholder prøver. Men der skulle lige drikkes en cola i Sportscafeen, og ellers hjem og putte.

Dagens billede er af Søren, så har I endelig også fået sat billede på ham.

Søren har truet med at skrue bissen på her de sidste uger. Jeg har hverken grædt eller kastet op på banen, og det mener han er tegn på at træningen ikke er hård nok! Så han vil stramme lidt op.. det skulle jo nødig gå hen og blive ferie for mig!

 

Og så har jeg spekuleret som en gal over, hvorfor jeg ikke på nuværende tidspunkt er blevet tynd som en pind. Jeg kan simpelthen ikke forstå det! Jeg spiser jo kun pasta og tun til aftensmad. Tre nutellamadder til morgenmad, sandwich til frokost, chokoladekiks, pistacienødder, chokoladeis, vingummi, karameller, chips, french coffee og vin feder da ikke, vel? Jeg spiser jo kun pasta og tun til aften!? Nå, jeg må vist hellere træne lidt mere…

 

I dag tirsdag måtte jeg krybe til korset og stille et vækkeur for at være sikker på ikke at misse morgentræningen. Jeg skulle være klar og opvarmet kl. 8.30, og det kræver altså et vækkeur på dette stadie af orloven. Men frisk var jeg (not!), og sjældent har mine øjne været mindre. Søren var barsk, og han havde fokus på præcision og benarbejde, hvilket betød en masse slagøvelser hvor jeg blev tæsket rundt på banen og død og pine skulle have bolden til at ligge præcist. Ellers kostede det armbøjninger eller løbeture (vi er gået lidt væk fra drinksene – vi bliver for fulde!). Men Søren var solidarisk, så reglerne gjaldt også ham, og jeg nød synet af min træner i gang med armbøjninger! Under den afsluttede kamp (som jeg desværre heller ikke vandt i dag!) satte nogle af de dårlige vaner ind igen, og det var ikke klassespillet jeg fandt frem. Det var åbenbart for tidligt på dagen til at lufte topformen. Men nu har jeg ømme stænger. Indrømmet! Jeg kryber til korset. Smider armene i vejret og sukker. Mine ben er ømme, trætte, og godt brugte. Når jeg rejser mig fra en stol skubber jeg fra med hænderne, og jeg piver når jeg går op og ned ad trapperne (suk!). Men jeg giver ikke op; jeg bider smerten i mig og fortsætter! I aften er der fjer med Green Teamerne, og der skal jeg have et par gode kampe, smerter eller ej!

 

Bestselleren? Den er lige på trapperne…

 

Jeg er løbet tør for salt.. (her griner Jønne – jeg kan høre det helt herned!). Heldigvis åbner supermarkedet igen om 2 timer…

 

Krammer

fra

Hende-Med-De-Ømme-Stænger

 

Schhhhhyyyyyyy!!!... tømmermænd…. sover…. Skriver senere…

 

(Dagens billede er et før-billede, taget få sekunder før fyrværkeriet i går aftes. Jeg skal skåne jer for efter-billederne…)

 

 

Lørdag den 20. maj

 

Nej, jeg tog ikke til Carmen og overværede Iron Man… jeg er ynkelig, jeg ved det godt! Men altså, hvad skal man kigge på? Løbet tager en rutineret atlet 11-12 timer at gennemføre, og de fleste kommer først i mål engang sent i aften… Jeg vil hellere kigge på dem i morgen aften på diskoteket! (hæhæhæ…)

 

En stille dag, med fokus på læsning og skriveri. Jeg er kommet godt i gang med ”Skrivehåndbogen” og den er fuld af gode tips og sjove ting. Eksempler på hovedpersoner, der dør på side 10, og hvor forfatteren senere kommenterer at det skam også kom som en kæmpe overraskelse for ham selv at hovedpersonen døde allerede! (!) Om hvordan man får bipersoner til at spille en tilpas mærkbar rolle, fortællerformen (jeg, han eller den alvidende fortæller), opbygning af historien, stressfaktorer og tidspres, og meget meget mere. Jeg spiste frokost i Poolbaren med bogen i hånden, og på et tidspunkt grinte jeg så meget at jeg måtte gå op i lejligheden… Ham Robert Z. Christensen har altså en sjov måde at udlægge skrivekunsten på! Han underviser på Rødding Højskole, og måske skulle jeg tage et ophold i Rødding engang. Han ser også meget sød ud på billedet…

 

Jeg sov længe i dag. Måske en konsekvens af, at Trine ikke er her længere til at sparke mig ud af dynen om morgenen. Eller også trængte jeg bare til at drømme færdig. Jeg sov i hvert fald super godt!

 

Træningen i dag var 500 meter svømning. Ja, sørme så! Brystsvømning, selvfølgelig, men det gik rigtig fint. Jeg har fået vejrtrækningen til at fungere – det hjalp da jeg lærte at puste ud gennem næsen så alle boblerne ikke forstyrrede missil-banen. Og jeg fik indstillet mine svømmebriller, så de nu er tætte. Det er nu engang sjovere at svømme, når der kun er vand på den ene side at brilleglasset! Så jeg overhalede en svømmer i bassinet! (En ældre dame.. men det behøver jeg ikke fortælle, vel!). Crawl er yt og kun for overdimensionerede triatleter og polske svømmehold! Næ, jeg skal nok blive glad for min brystsvømning! Frem med ballonerne!

 

Thomas har lige sendt en SMS om at han snart er træt af at høre om pasta og tun, og at han derfor vil sende mig nogle alternative pasta-opskrifter. Tusind tak! Følger kokken ikke med?? (Menuen står også på pasta og tun i aften – rester fra i går!). Jeg spiste en burger til frokost i dag (wauw!) og jeg overvejede kraftigt at guffe fritter også. Men der skal jo også være slam-point tilbage på kontoen til næste uge, så jeg må hellere spare lidt.. Jeg slipper næppe med tun og pasta, når de andre hiver mig med ud at spise.

 

Og jeg vil lige advare! Denne uge alene betyder enten at jeg næsten ingenting skriver i dagbogen, fordi det nu engang er meget vanskeligt at få 5 ting – sove, spise, træning, sol og bøger – til at blive spændende. Eller også skriver jeg en trilliard sider med stærkt begrænset redaktionel værdi, blot fordi jeg keder mig. Husk, ingen er kontraktligt forpligtet til at læse dette – I gør det frivilligt!! J

 

 

Søndag den 21. maj

 

Så er jeg tilbage på badmintonbanen! Gik det mon godt? Gik det mon skidt? Hvem ved? Jeg har lige læst i Skrivehåndbogen at det er vigtigt at fastholde læserens opmærksomhed og gerne ved at trække spændingen lidt ud… Så nu sidder I alle åndeløse og venter på at høre om dagens træning…

 

I går var her ikke et øje på hele området, og der herskede en larmende stilhed. Men i dag er der så sandelig aktivitet igen. Alle Jernmændene vralter rundt med glade smil i fjæset – de gennemførte! Mange har fået vabler de mest mærkværdige steder, og ikke mange kan få ganghastigheden op over 2 km i timen. Av-av… Og så kan de ikke stoppe med at fortælle og fortælle og fortælle… hvordan det gik ved muren på løberuten, om der var meget strøm i vandet, om kæden røg af cyklen. De er helt euforiske, og det er skønt at se. Der var indskrivning til Hawaii her til formiddag, og der var masser af fotos nede på Torvet. I aften viser de film fra i går, så alle os der ikke havde tid til at deltage i løbet eller var forhindret i at tage til Carmen og se på, også kan for en fornemmelse af forløbet. Og bagefter er der dømt fuld skrue frem! (indtil de falder som fluer ved 23-tiden!)

 

Gad vide hvordan det gik med træningen i dag, hva?

 

Dagens øv-ting har været en begyndende mavepine. Det må være al den tun og pasta! Jeg snuppede hurtigt en Paraghurt-tablet, og den store varmepude – solen – gjorde underværker i formiddags, så nu er jeg lidt mere fremme i skoene. Men jeg har holdt mig lidt i ro i dag, ikke helt på toppen. Kan rosé-vin mon kurere en mavepine? Jeg tror jeg prøver…

 

Og Mulle,  da jeg begyndte på Last Chance Saloon opdagede jeg at jeg allerede har læst den! Det burde jeg have husket!! Æv-æv… Jeg havde ellers glædet mig til den murstenstykke Marian Keyes-roman, men nu må jeg finde på noget andet. Jeg duer ikke til at læse bøger to gange. Trine fandt en anden bog af Paulo Coelho nede i biblioteket i Sportsbookingen (Coelho var ham, der skrev Alkymisten), og den er jeg begyndt på, og heldigvis har Trine også efterladt et par Somerset Maugham-bøger, så jeg løber ikke tør. Men skynd jer lige herned med nye bøger, ikk! J Og jeg er kommet i gang med Sudoko igen. Det har taget et par dage at komme ind i rytmen igen, og jeg blev helt ked af det da jeg næsten ikke kunne løse boges letteste Sudoko! Hvad sker der! Hjernen skal lige i omdrejninger igen.

 

Nå, nu må spændingen udløses! Det var en god træning i dag! J Efter 3 ketcherløse dage skulle jeg igen begive mig ind på den grønne bane, og jeg var en smule rusten til at begynde med. Vi fortsatte med clear-slaget, og de tre dages pause har åbenbart hjulpet lidt, for nu er rotationen begyndt at vise sig (udadrotationen halter lidt, men indadrotationen er perfekt – bliver det for teknisk nu?) Skønt! Faktisk skød jeg bolden langt ud af banen uden at bruge kræfter, og jeg kunne mærke og høre på bolden at det lød godt. Og masser af ros fra Søren! Vi satte drop på, så jeg også kunne arbejde lidt med løft fra nettet, og – uf – der har jeg også meget at træne! Særligt i forhåndssiden. (Mange fejl og skud i nettet. Der begyndte at komme ord ud af min mund, som min mor garanteret ikke tror jeg kender!) Men det går fremad! Slagøvelserne bestod af clear, drop og løft i alle mulige kombinationer, og til sidste bankede jeg Søren i et enkelt sæt. Nåe nej, jeg må ikke lyve… jeg fik da 4 points i dag, og en enkelt gang var han helt nede at ligge!

 

Nu vil jeg hoppe i noget kluns, dulle håret op og lække make-up – og smutte ud og sige Hej til de trætte Jernmænd! Fest i aften, så der kan godt gå nogle dage, før I hører fra mig igen – fnis…

 

Tjav-tjav..

 

AnnePigen

 

 

 

 

Så er der gået to uger af min ferie. I spekulerer sikkert på, om jeg ikke snart har fået kuller af stedet her, og gerne vil hjem. Men faktisk sker der noget i knolden, når man ved at opholdet varer 6 uger. I går gik Trine rundt og pakkede, og hun var mentalt klar til at rejse hjem, og var allerede i gang med planlægning af weekendens opgaver. Men jeg er slet, slet ikke klar til at rejse herfra endnu. Det hele er kun lige begyndt. Når man kun skal være her 14 dage, begynder man på 11. dagen at kunne skimte afrejsedagen forude, men jeg kan slet ikke se skyggen af min hjemrejse endnu. Så hjernen har indstillet sig på at dette er mit hjem i en måneds tid endnu, og det har jeg det fint med. Træningen har selvfølgelig også været anderledes i forhold til de andre ophold. Jeg træner kun én gang badminton om dagen, hvorimod jeg de andre gange har trænet to gange om dagen. Det betyder at kroppen stadig kan følge med, og jeg har ikke mistet gejsten – så jeg er klar til 4 ugers træning endnu!

 

Torsdag og fredag har været ketcherfrie dage. Vildt underligt! I går løb Trine og jeg en formiddagstur rundt om lagunen, og ellers var det bare en tulle-dag. Det var Trines sidste dag, og det var lidt surt at hun skulle hjem. VI spiste en hyggelig middag i går aftes, og fortsatte med rødvin på terrassen og jeg tror faktisk at klokken blev fredag før vi krøb i seng! Næsten ikke til at tro! Det har været to skønne uger, og vi har haft det sjovt og hyggeligt sammen. Jeg har lært mange ting af Trine. At svenskere er noget, man har i håret! At man godt kan iklæde sig nonnekostume og samtidig iføre sig nar-hat med bjælder! At ”vandsker” er noget man har på hænderne! Jeg har også fulgt med i alle hendes træningsprogrammer, hørt om Dansemusen Jan, fitball, Street Dance, Prinsesse Nikolaj, kleptomaner og Den intelligente krop.

 

Til gengæld har jeg lært Trine at motionere Rosé-maven – en meget vigtig ting på træningsprogrammet hernede! Rosé-maven kan ikke få for meget træning! Jeg har også vist hende at man godt kan svømme med slips på, og at svømmebriller ikke behøver blive våde! Og at man godt kan snakke og spise pistacienødder på samme tid – der skal bare fejes op bagefter!

 

Vi har samme bil, samme sofa, samme smag, samme beskrivelser i Blå Bog fra gymnasiet, læser samme bøger og blade, har samme aversioner mod uopdragne efterskole-unger og sokker i sandaler, og er begge to nogle festlige hyggebamser… Så det har bare været kanon at have Trine som roommate!  Og nu er der lidt tomt, hvor hun er væk. Jeg fik en skøn gave af hende i morges – en lækker, lyserød La Santa t-shirt. Jeg har stået og kigget på den en millionard gange i Sportsbookingen, og det må hun ku’ ha fornemmet! Så den blev jeg super super glad for. Tak, Trine! J Jeg fik selvfølgelig fedtet den ind i Nutella under morgenmaden, så den skal lige have en pletvask inden første brug.

 

Jeg har ikke fået ny roommate, så jeg får en stille og rolig uge for mig selv, inden rosset ankommer. De 9 spillere (Karin, Helle, Lene, Lotte, Pia, JC, Ole, Lars B og Steffen) er blevet udvidet med to ”bonus-børn”, Lars K og Keld, så nu bliver vi 12 spillere i alt, og vi håber at lukke lokke til træning ud af Lars og Keld. Karin bliver hernede i to uger (skønt!), og den 2. juni kommer Hasselhoff & Ralle herned også. Så Karin, jeg har sagt til Kenneth at han står for træningen af os i uge to, så det bliver ingen slappe-uge!

 

I dag er her meget stille. Det er skiftedag, og samtidig er triatleterne i gang med at uddrive ånde onder, opsøge god karma og mentalt forberede sig på løbet i morgen. Næsten alt personale er ovre i Carmen og hjælpe til med forberedelserne, så der er meget få aktiviteter på centret i dag og i morgen.

 

Vejret er stadig perfekt. Skyerne i går blev blæst væk, så nu er himlen blå igen. Det bliver en varm omgang for deltagerne i morgen!

 

Jeg er snart færdig med Morderisk Bedrag af Dan Brown, og jeg skal lige love for at det er en rigtig James Bond-bog. Vores helte bliver hele tiden reddet på målstregen, og det er lige før jeg synes Dan Brown presser citronen en anelse… lige som vores heltinde er ved at udånde af kulde midt på en ensom isflage nord for polarcirklen, kommer der tilfældigvis en mand gående forbi! Osv-osv… Men den er god at sluge i solen!

 

Aftensmad? Tja,det bliver nok noget med lidt tun og pasta! Hele lejlighedens endevæg er klistret til med tun-dåser, så jeg må jo hellere få spist mig til en åbning inden Karin og Helle ankommer. Ellers må de bare sove ovenpå en palle tun…

 

Ups, jeg havde nær glemt at fortælle om dagens træning. Selvom der ikke er badminton på programmet, skal pulsen jo op i mindst 30 minutter om dagen, så jeg måtte lige ud at løbe en lille tur sidst på eftermiddagen. 6K på 31.40 – tiderne bliver bedre og bedre (især på de kortere distancer). Søren ringede her til aften, han havde mulighed for at ta’ en times træning, men mine ben var lidt smadret efter løbeturen, så jeg måtte melde pas. Under løbeturen hilste jeg pænt på både forsiden af skinnebenene og venstre knæ, så jeg skal til at være lidt nænsom med træningen. Næste træning har vi aftalt til søndag eftermiddag, og Søren har advaret om at der kommer flere drinks på spil som optakt til Iron Man-festen, så han har sikkert forberedt en hel pakke ultra vanskelige slagøvelser, som kun han kan vinde! Dirty tricks!

 

I morgen bliver også en sol- og tulle-dag. Jeg har halvt om halvt droppet planerne om at tage til Puerto del Carmen i morgen, men det kan være jeg skifter mening i morgen tidlig, når jeg vågner! Akut dovenskab kan komme snigende som en feber midt om natten… man kan aldrig vide sig sikker!

 

Jeg hører rygter om at Stine også kan lave guppy-mund! Fantastisk! J Er der billeder??

 

Jønne, super skønt at høre fra dig også. Har du helt droppet planerne om at kigge forbi?? De andre har fundet fly til Arrecife via Star Tour, så måske er det stadig muligt at finde et ledigt flysæde?

 

Dagens billede er af træner Claus – så har I også set ham. Han påstår at han er hamrende u-fotogen, men det er jo noget pjat…

 

Vi skrives ved inden så længe!

 

Krammer

AP

 

 

Jeg var jo tilmeldt begynder-crawl kl. 10 i formiddags.. men ehh…. Jeg gik i stedet i gang med at vokse ben, og som Trine sagde: det var meget vigtigt at vokse ben, ellers kunne jeg jo slet ikke svømme hurtigt! Så dagens træning blev altså ofret til fordel for noget meget vigtigere! Som I måske kan fornemme, er jeg lidt pas på det der crawl. Jeg tror jeg må reducere mine ambitioner til at blot at forbedre min brystsvømning… Så Karin J, mini-tri’en kan godt klares med brystsvømning, ikk??

 

Det har været meget varmt hernede i dag. Solen skinner fra en skyfri himmel, og der er næsten ingen vind, så efter en time i solen i formiddags, havde jeg fået nok af solbadning.

 

Træningen i dag med Claus var god – vi trænede smashopsamlinger med squash-ketcher, og det hjalp utrolig meget på mit ”svip”. Han kørte mig også rundt i alle fire hjørner, og han var STOLT af mine fremskridt! Kunne næsten ikke sætte en finger på hverken benarbejde eller det tekniske, og var meget imponeret af mit around-the-head slag i baghåndssiden. Altid godt at få ros af træneren! Og tænk sig, der var en gæst der var kommet hen til Claus bagefter og spurgte om jeg var en eller anden særlig Elite-spiller, for vores træning så helt prof ud! (Gæsten må være begynder indenfor badminton!) Hæhæ… mit ego er ved at vokse helt ud af badesandalerne!

 

Og verden er bare så utrolig lille.. Claus spurgte om det var tilfældigt at jeg spiller med Tactic-ketcher, og så fortalte jeg at Lars kender importøren John i Solrød. John?, siger Claus, ham er jeg sponsoreret af!! Og så viser det sig at Claus kender både John og Jeff, og ja, verden er lille!

 

Jeg er blevet bedre til at slæbe kameraet med rundt overalt, og dagens billede er af Trine. Hun tager jo hjem på fredag, så jeg tænkte at det var på tide I fik sat ansigt på hende.

 

I fotoalbummet har jeg indsat et par stemningsbilleder hernede fra…

 

Der er ved at være gjort klar til Ironman. De gule telte er sat op overalt, og indskrivningen er begyndt. Fredag er der udendørs pasta-party på én af restauranterne, og teltet er allerede gjort klar. Jeg tager med bussen til Puerto del Carmen lørdag formiddag og ser noget af løbet first hand. Man kan melde sig som frivillig hjælper på dagen, og selvom jeg har taget min sygeplejeuniform med og sagtens kunne forestille mig selv som lårkort assistent på en ambulance, tror jeg alligevel ikke helt jeg har mod på det. Det bliver en lang dag! Så jeg leger turist i stedet. Green Team’erne tager af sted kl. 4 lørdag morgen og kommer retur kl. 01.00, så de er næsten på benene et helt døgn, og jeg kan ikke så meget som vride en træning ud af hverken Claus eller Søren fra nu af og til søndag eftermiddag. Så jeg må løbetræne og svømme de næste par dage. Eller gå til yoga eller spinning, eller hvad jeg nu finder på… Skal også lige have skrevet den dér bestseller!

 

Nu har jeg set CL-finale (Champion League, red.), og Barca vandt heldigvis! Men jeg må sige Arsenal kæmpede godt og sad på det meste af kampen – førte 1-0 ved halvleg. Først da Barcelona fik deres første mål midt i anden halvleg, faldt Arsenals spil lidt sammen. Og da de startede med en målmandsudvisning og skulle spille 10 mod 11 resten af kampen, var det godt gået af dem. Og Henry havde nogle gode skud på mål, og jeg synes at de to Barcelona-mål til dels skyldtes lidt klodset målmandsspil… Så Arsenal kunne ligeså godt have været dagens vinder… Men heldigvis endte det jo godt. Nu har jeg set fodbold, og så behøver jeg ikke gøre det mere… Fik ikke afregnet drinks med Søren, så regnskabets time er udsat til Ironman-festen på søndag. Godt jeg ikke skal på arbejde på mandag!

 

Nu er jeg for alvor begyndt at savne jer alle derhjemme. Det er lige før jeg holder en fest igen når jeg kommer hjem, bare for at se jer alle igen!! Jeg fik mail fra Lasse i går, og da bankede mit lille Moster-hjerte bare helt vildt, og jeg var lige ved at tage hjem til ham! Og Fie-musen.. suk! Grethe siger hun har det godt og spinder som en mis (utroligt!), men hun er nu langt væk!

 

Men skriv gerne mails til mig ( annerehlsdorph@hotmail.com ) – denne rejsedagbog er jo énvejs-kommunikation, og det kan godt blive lidt trættende i længden… for mig, altså! J

 

G’nat og sov godt alle sammen! (Nu er klokken nemlig over 22, og så skal jeg putte…zzzzz…)

 

AP

I dag har været en dovne-dag. Jeg havde ambitioner om at svømme 500 m i formiddags, men det blev forpurret af akuk dovenskab! Så hele dagen i dag er gået med solbadning, gode bøger, lidt indkøb og vasketøj, og her til eftermiddag dog dagens Søren-træning.

 

I går opdagede vi at mit clear-slag helt klart har meget til gode, så i dag stod den på teknisk slagtræning med clear i fokus, så det var ikke særlig fysisk hårdt, men hjernen og motorikken kom på overarbejde. Søren er god, og selvom jeg kun har betalt for en times instruktion, får jeg gerne 1,5 til 2 timer af ham ad gangen – og i dag var han helt oppe at køre over mine tekniske finurligheder. ”Kommer din træner herned i næste uge?”, spurgte han på et tidspunkt, da mit venstre bens underlige bevægelser i sakse-øjeblikket havde voldt ham en del problemer. ”Ja, det gør han”. ”Godt, så må jeg lige få en snak med ham, om hvad vi gør ved dit underlige benarbejde!” Der skal åbenbart to skarpe hjerner til at descifrere min motorik! Suk… til sidst spillede vi et sæt på halvbane, og som altid om drinks.. og nu skylder jeg ham TO drinks!

 

I morgen spilles der finale i Champion League, og jeg har lovet at vise mit kønne ansigt i Sportsbaren ved 20-tiden. Jeg skal nok være der i god tid, for der er ikke meget ved en fodboldkamp, jeg ikke ser fra starten! (Her griner Mulle og Jan P overdrevent meget!). Så i morgen er jeg Barcelona-fan… Barcelona er da med i kampen, ikk?

 

Ellers må jeg indrømme, at jeg ikke savner TV’et særlig meget hernede. De gode bøger overskygger alle de halvdårlige reality-shows og dårlige TV-serier, så jeg overvejer faktisk kraftigt at smide TV’et på losseren, når jeg kommer hjem (først efter jeg i mindst 8 dage har set TV i døgndrift, selvfølgelig!). Men tør jeg??

 

I dag har der været ret meget kontakt til Danmark; Jeg har talt med Grethe om hvordan Fie arter sig, og det forlyder at hun har det fint, har fundet sig tilrettet hos Grethe, og spinder lystigt. Og så har moren det jo godt! J Dernæst har der været snak med Anders og Laura om dyneaflevering til Annemette og Rienks ophold, og endelig har Lars K og Kjeld booket rejse herned, og der var der også lige lidt dialog omkring. Kenneth H. og Rasmus vil også gerne herned, men lige nu er alt udsolgt – også Star Tours rejser til Playa Blanca – så det ser lidt tyndt ud for Hasselhof & Co. Men jeg glæder mig i hvert fald til at se alle jer andre hernede den 26. maj!

 

Trine skulle have været på sejltur hele dagen i morgen, men hun var den eneste tilmeldte til turen, så det blev aflyst. Nu funderer hun lidt på, hvad hun i stedet skal få dagen til at gå med. Men hvis jeg kender hende ret, bliver det en løbetur og en spinning-time.

 

Jeg har booket begynder-svømning igen i morgen – mere info senere!

 

Vejret er stadig skønt hernede. Solen har igen skinnet fra en skyfri himmel, og i dag har det næsten været en smule for varmt. Vinden frisker lidt op, og vejrudsigten melder om skyer og blæst sidst på ugen. Så vi nyder solskinstimerne, mens de er her! Men det gør intet med et par overskys-dage – så kan det være jeg kommer i gang med Bestselleren!

 

Og bøger? I dag blev jeg færdig med Arven efter Arn – den ER nu god! Og så er jeg straks gået i gang med Dan Browns ”Morderisk Bedrag”, og det er en rigtig James Bond-bog, skal jeg lige love for! Regner med at være færdig med den i morgen aften!

 

Nu er klokken langt over min sengetid (læs: over kl. 22!), så G’nat til jer alle sammen!

 

Knus

AnnePigen

Okay, nu skal I bare høre! I dag var den første dag med svømmeundervisning, og jeg som troede jeg skulle forbedre min hundesvømning/brystsvømning blev en del overrasket da jeg fandt ud af, at programmet stod på crawl! Husk nu på, at jeg bestemt ikke er en vandhund, nærmere har eskalerende vandskræk… Da jeg så blev kastet af sted iført svømmefødder og flydebræt, var jeg rimelig tryg, men der er stadig alt for meget vand og alt for lidt luft i den pool! Hvis bare jeg kunne undgå at trække vejret, ville jeg være en fremragende svømmer, men det luft bliver altså min død! Ja, træk vejret under armen i din armhule – my butt! Der er stadig mindst en halv liter vand med i hver eneste vejrtrækning! Suk…. Den tanke, der oftest kørte gennem mit hoved i de 30 minutters undervisning var at ”jeg er godt nok ikke en vandhund og jeg har det godt nok dårligt i vand!”. Men jeg har besluttet at det ikke skal knække mig! Jeg tager en svømmetur for mig selv i morgen formiddag, og onsdag skal jeg have endnu en svømmelektion, så det kan kun gå fremad! Ingen og INTET får AnnePigen til at hive det hvide flag frem!!

 

Dagens shoppetur i bil blev en succes! Jeg kørte til Playa Honda, hvor et butikscenter havde åbent i siestaen og hvor der samtidig var et stort supermarked. Jeg fik købt lidt makeup – og ekspeditricen gik helt amok i sin glæde over at få en kunde, at jeg gik ud derfra med en fuld aften-makeup… Det tog mig 14 sekunder at fjerne, da jeg kom hjem! Jeg fik også købt en par Reebok fritidssko, der passer perfekt til mine nyindkøbte Puma-bukser og t-shirt (her ved Mulle og Mikla, hvad jeg taler om!) Derefter stod den på supermarked, og jeg forsøgte at købe stort, stort ind. Så stort, at de løb tør for plasticposer! Perfekt! Da jeg kom hjem, skulle jeg bære det hele fra bilen og op i lejligheden (tre timers arbejde, mindst!), men Trine gav heldigvis en hjælpende hånd med slæberiet, og hurtigt fik vi fyldt lejligheden med cola, danskvand, tun og pistacienødder! Ingen mango-juice denne gang!

 

Vel hjemme igen fik jeg lige en time i solen, og herefter har den bare stået på afslapning! I dag er Green Team aften, og hvis jeg kan holde mig vågen til showet, går jeg nok ned og kigger – og får afregnet den drink med Søren, så jeg slipper for hans håneri! Men lad os nu se… dynen lokker!

 
G'nat!

Så skete det endelig!! I dag var dagen, hvor jeg før første gang kastede mig i den olympiske pool og svømmede 400 meter! Jeg er ikke til at skyde igennem! Både badedragt og svømmebriller holdt til strabadserne, men jeg havde slet ikke behøvet brillerne; jeg fik kun lige dyppet næsen i vandet og havde jeg haft slips på, var det stadig tørt. Jeg er altså ikke meget for at få hovedet under vand.. tsk-tsk.. I morgen har jeg meldt mig til svømmeundervisning for begyndere, og nu skal det være. Den opmærksomme læser vil huske, at jeg også sidste mandag havde meldt mig til undervisningen, men kom til at glemme det. Men nu har jeg fået blod på tanden. Målet må være at lære at trække vejret mens jeg svømmer, så jeg ikke behøver holdet vejret i hele banelængden… 50 meter er lang tid!

 

Ellers har dagen blot budt på solbadning og afslapning. I dag er der først træning kl. 17.45, og Søren har booket 1,5 time i hallen, så jeg rigtig kan blive tæsket igennem.

 

I går havde jeg endnu en god træning med Claus. Jeg fik kun to point mod ham i det ene sæt vi spillede til sidst, men han havde også været hård ved mig med benarbejde fra baglinien og helt op til nettet. Jeg fandt ud af at jeg må til at styrketræne lidt i mit venstre ben, for der er ikke meget eksplosion i det… Først da han sagde jeg var doven (hrmpff#@!!!) begyndte jeg at tage mig sammen og give den gas. Og så lavede vi en rigtig god slagøvelse, hvor jeg blev kostet rundt på hele banen, så da timen endelig var slut var der ikke så mange kræfter tilbage hos mig. Men mine ben er endnu ikke ømme! Grundformen er åbenbart OK. Både Søren og Claus siger ellers efter hver time, at i morgen vil jeg være øm… but not yet! (hænger det mon sammen med Claus beskyldning om at jeg er doven??)

 

I dag har solen skinnet fra en skyfri himmel siden kl. 7.30 (jeg kan kigge ud gennem gardinerne fra min seng, bare rolig, jeg var ikke oppe på det tidspunkt!), og der er ikke meget vind, så jeg er trukket ind i skyggen her i middagssolen. Jeg hører til min glæde at det gode vejr er slut derhjemme! Fnis! 13 grader og skyet, ikk?

 

Trine er lige gået ud på en 8 km gå-tur, med hvid solcreme på tuden, og ellers slapper hun også af i dag og har ingen planer om lektioner.

 

I morgen tager jeg på bil-shopping igen, og nej, jeg skal ikke have mere mango-juice!

 

Det er vist Mors Dag i dag, ikk? Mor, stort kram herfra – jeg håber din anden datter har husket blomsterne, for jeg er altså den forsømmelige datter, der ikke har taget affære herfra… håber du tilgiver mig!

 

(senere… efter en hård badmintontræning)

 

De to unge trænere tager simpelthen livet af mig! De kappes nu indbyrdes om, hvem der kan få mig til at give op. Jeg skulle aldrig have fortalt Søren at Claus kaldte mig doven, for nu vil Søren ikke have det siddende på sig, at hans træninger er ”tøsede”, så her til aften fik jeg 2 timers intensiv træning og kamp. Pyhhh…! Ingen kære mor her! Heldigvis er det badmintonfri dag i morgen… I alle slagøvelserne satte vi drinks på højkant, og det viser sig at jeg slet ikke er så doven, når der er ting på spil. Så kæmper jeg som en gal! Desværre fik jeg ikke så mange point mod Søren i kampen til sidst, så opgøret endte med at jeg skylde Søren en drink…

 

Efter træningen trængte min mave til verdens største og lækreste pizza, og den stakkels pizza nåede slet ikke at opdage, hvad der ramte den! Vupti, så var den væk! Smums…

 

Nu vil jeg forsøge at få min værkende krop til at sove. Kan I ha’ det godt alle sammen!

 

Knus

Anne

Så er første uge gået, og jeg føler det næsten som har jeg været her altid. Fredag er altid hyggelig, for man kan fra tidlig morgenstund høre alle pakke og rumstere, og så er det skønt at vide at man ikke selv skal hjem før om laaaang tid. Og når de nye ankommer og karter rundt i hele komplekset med deres kort og anvisninger føler man sig helt som en CLS-veteran. (Dog kan også jeg stadig fare næsten vild, men fortæl det ikke til nogen!)

 

Jeg glemte for øvrigt at fortælle om den nærmere granskning af mit storindkøb i Puerto del Carmen! Danskvand og appelsinjuice var skrevet på indkøbssedlen, og jeg hældte frisk to store glasflasker juice og tre store flasker danskvand i kurven. Da jeg så skulle sætte de 7-8 poser varer på plads i køkkenet opdagede jeg til min skræk at de to juiceflasker ikke var appelsin, men mango. Og jeg hader mango-juice. Så Karin og Helle – der er mango-juice på lager til jer! Nå, men senere på aftenen skulle jeg lige have en sip af min nye danskvand, og – pubvadjr – det var ikke danskvand, men noget sukkervand a la Sprite. Så de er også på lager til jer! Så min indkøbstur viste sig at være begrænset vellykket efter hjemkomsten!

 

I dag har været en skelsættende dag! Ja, tro det eller la’ vær, men efter massivt pres fra Trine, som efterhånden var rimelig træt af at høre mig vrøvle om det her svømning, gik jeg i dag ned i sportsbutikken og købte mig en badedragt og et par svømmebriller. Yes! Nu er udstyret i orden, og nu har jeg absolut ingen undskyldning for ikke at kaste mig i OL-poolen og lære at svømme! Der er begynder-svømning i morgen kl. 14, og det kan da godt være at jeg hopper på den.. med lad os nu lige se.. Rom blev ikke bygget på én dag!

 

… og så skal jeg også lige have skrevet den dér bestseller!

 

Trine og jeg talte om vores skriverier i dag, og vi har besluttet at skrive hver vores bestseller i morgen. Lørdag er en god dag at skrive bestsellere på, og så er det ligesom overstået!

 

Nu tror I sikkert jeg har dovnet ned i dag, men næææ nej, jeg har skam haft en rigtig god træning med Søren. Vi trænede netdrop i begge sider, og lagde vægt på greb og arbejdet med ketsjeren så jeg kunne få mere føling med bolden. Og så var han hård ved mig, og lavede sidelæns hop på midtbanen, så jeg skulle ud og hoppe efter bolden. Piv! Så kørte vi lidt smashopsamlinger – det er jeg åbenbart hamrende dårlig til – og til sidst spillede vi kamp. I dag fik jeg 5 point mod ham… hæhæ… det går rasende hurtigt fremad. Inden opholdet hernede slutter har jeg nakket ham!

 

Ellers har dagen blot budt på solbadning og afslapning – og den første is! Smums!

 

Trine har lige været forbi.. hun kunne høre mine taster knitre, og hun var bekymret for om jeg var begyndt på Bestselleren.. det er jo først i morgen det sker, og hun vil nødigt have jeg tyvstarter!

 

Keep Tight derhjemme – og nyd Bededagsferien!

.. og Nana, hvis der VIRKELIG er 800 ml i en stor Heinz, så får du selvfølgelig en bakke små grå når jeg er hjemme igen! thihi...

Krammer

AnnePigen

Første træning med Claus – og det var godt! Han tog fat på benarbejde og saks i forhåndshjørnet, og nu flyver jeg let og ubesværet ned og henter de meste umulige bolde… som en sylfide.. en sommerfugl der svæver… nå, tilbage til virkeligheden! Det var drøn hårdt med benarbejde frem og tilbage fra spillecentrum og forhåndshjørne, og da han krydrede det med en markering ved nettet, begyndte min stænger altså at bævre lidt. Men det var super god træning. Ind imellem – når den gamle skulle have pulsen lidt ned igen – arbejdede vi med fingerpower i smashopsamlinger. Så jeg var godt bombet, da jeg var færdig med timen!

 

Jeg har sat et seddel op i Sportsbookingen for at søge makkere, og i går ringede en spansk gut og spurgte om han måtte få tæv. Så efter træningstimen i dag, bankede jeg David i to kampe… stakkels fyr! Ham ser jeg nok ikke så meget til fremover…

 

I går var der ingen badmintontræning, så i stedet løb jeg en tur på stadion, 8K på 43.29. Lidt langsommere end tirsdag – den daglige træning er begyndt at sætte sine spor på de lange distancer. Jeg er begyndt at tvivle på om jeg når mit mål om at nå ned under 5 min pr. km inden fredag! I så fald bliver det kun på distancen 1 km!!

 

… Jeg skal også snart i gang med det dér svømning…

 

I dag stødte jeg også ind i Morten og Birgitte, som jeg sad ved siden af i flyet herned. Morten og jeg havde jo aftalt at spille lidt badminton, men han fremviste stolt en arm i gips, så det bliver ikke til meget sport for hans vedkommende. De havde spillet fodbold søndag aften i almindelige løbesko, og han var gledet efter et skud og var landet på armen.. og kvas…. Så han var rimelig langt nede… Det er bare min store skræk at blive skadet, og jeg krydser fingre, tæer og øjenvipper for at der ikke sker noget i de næste 5 uger! Uf!

 

… Og så skal jeg også snart have skrevet den dér bestseller…

 

Jeg har åbenbart en tendens til at ligge på ryggen, når jeg soler mig. Så for ikke at komme til at ligne én af de der spillebrikker, der er hvide på den ene side og sorte på den anden, har jeg i dag haft totalt forbud mod at ligge på ryggen. Nu er jeg derfor blevet brun på forsiden og rød på bagsiden.. suk! Jeg kommer automatisk til at tænke på det afsnit af Friends, hvor Ross skal have tan-spray… hahaha… Nu er bruningsintensiteten ved at nå op på et niveau hvor der kan tages billeder, så jeg kan nok snart krydre dagbogen med lækre shots af Hende Selv.. måske!

 

Nu er klokken ved at være kvart i drinks-tid, så Trine og jeg vil hoppe ombord i rosé-vinen. Og i dag tror jeg ikke jeg gider spise pasta med tun for syttende gang – jeg tror vi skal ned og kigge nærmere på menukortet i Poolbaren. De har masser af retter med tun hernede. Spiste frokost for 2 timer siden, men er allerede sulten igen…

 

 

Så er jeg sandelig kommet i gang med træningen! Pyhh! I går havde jeg første lektion med Søren, og han er god. Vi spillede single i 45 min, så han kunne lure alle min fejl af, og da vi var færdige kom det frisk fra ham: Ja, der er jo meget at arbejde med….  Vi starter med at holde rigtigt på ketsjeren. Ja, jeg holder forkert! FAN’ME SÅ! Senere var jeg inviteret til at spille sammen med Green Teamerne, og jeg spillede et par gode damedoubler med Dorthe, Sisse og en fjerde pige, som jeg ikke kan huske navnet på. Claus og Søren fik luret lidt mere på mine fremragende slag, og jeg tror de er begyndt at lægge en plan for de næste ugers træning. Fredag skal vi mødes alle 3 og færdiggøre slagplanen.

 

Efter de to timers hårde træning og spil var jeg fuldstændig bombet. Jeg er jo en gammel kone, og jeg var godt øm i skroget. Men det var skønt! Hjem og bade og så en kæmpe tallerken pasta og tun (surprise), og mere mad, og kiks, og chokolade.. og alt muligt. Der skulle fyldes op i depoterne igen! Trine og jeg delte en flaske rødvin mens vi hyggede med lidt musik og snak på terrassen, og faktisk var vi sent oppe i går – den var over 22 før vi gik i seng!

 

I dag bliver en slappe-dag. Ingen badmintontræning, men måske en løbetur sidst på eftermiddagen. Jeg havde store planer om svømmetræning her til morgen, men.. ehhh… det smuttede lige. Skal nok prøve igen på lørdag.. skal bare lige have købt de dér svømmebriller…

 

Jeg har lavet et fotoalbum med billeder hernede fra. Og jeg er gået i gang med at jagte de flotte fyre med kameraet. Her er et billede af det første kuld af lækre fyre.. nej, vel?? De ligner vist englændere…

 

I går skinnede solen fra en skyfri himmel, og der var næsten igen vind. I dag er det lidt mere skyet (indtil videre altså, klokken er kun 11), og det passer mig fint – i går var det næsten for varmt og brændende.

 

Bøger? Jeg er færdig med Louise-trilogien og er nu godt i gang med Arven efter Arn af Jan Guillou. Skønt at være tilbage i Arn’s univers med riddere, rigsjarler, enkedronninger og saracenere. Den kan nok holde i morgen med, og så har jeg besluttet at jeg godt må gå i gang med Morderisk Bedrag! Men tøser, husk lige alle bøgerne, når I tager herned! Der bliver hurtigt lavvande i biblioteket!

 

Bikini-tid! Vi ses senere!

 

Knus

AnnePigen

Så er det blevet tirsdag formiddag, og jeg er endelig kommet i gang med træningen. I går havde jeg første time med Dorthe, så både netdrop, serv, stiksmash og baghånd blev hevet frem fra støvet. Lækkert at være tilbage på banen igen!  Dorthe er god, men hun træner Triatlon i sin fritid, så hun har ikke så meget tid til Plus-instruktioner. I stedet har jeg fået fat i Claus og Søren, som på skift er villige til at tæske mig rundt på banen. Så med et team på tre trænere skulle det nok lykkedes mig at få sat et par enkelte slag på plads i løbet af den næste måneds tid J

 

TAK for alle jeres beskeder! Det er skønt at høre lidt nyt hjemmefra – nysgerrig er jeg jo altid 🙃

 

I dag har jeg træning med Søren kl. 18 og bagefter er jeg inviteret med til at spille fjer med Green Team’erne, så i dag bliver det et par timers træning. Derfor vil formiddagen også bare gå med solbadning og måske lidt shopping.

 

Søndag løb jeg 8K på 43.06, og i går løb jeg 4K på 20.31… inden ugens udgang skal jeg være nede på under 5 min pr. km!

 

… og så skal jeg også snart i gang med det dér svømning.. (!)

 

I går lejede jeg bil og kørte på stor-indkøb i supermarked. Jeg kunne ikke finde ind til et af de store supermarkeder i Arrecife, men i stedet kørte jeg til Puerto del Carmen, måske med den skjulte dagsorden at finde et par lækre solbriller, så jeg kan matche Gucci-Helle! Da jeg sejlede ned ad strandpromnaden i den lille hvide CLS-Clio (på dette tidspunkt af turen savnede jeg Mille – franske biler ER altså ikke mig! Passer du godt på Mille, mor??) blev jeg overvældet af alle turisterne, og snart blev min energi koncentreret om at finde en parkeringsplads i nærheden af et rimelig velassorteret supermarked. Og det lykkedes! Jeg fik købt stort ind og har nu okkuperet alle køkkenskabene – og Trine tager det pænt! Men energien var opbrugt efter supermarkedet, så det blev ikke til shopping i denne omgang. Men jeg fik set Tias, San Bartolomene og Tinajo på vejen, så alt i alt var det en god eftermiddag.

 

.. og så skal jeg også snart have skrevet den dér Bestseller!

 

Bøger? Jeg er færdig med Louise-trilogien, og det var hyggeligt at læse ungdomsbøger fra 80’erne igen. Det bragte minder frem om skulderpuder, koboltblå, blomkålsgratin og Pisang Ambon! Thi-hi… Jeg er endnu ikke kommet i gang med næste bog - der skal jo snart spares lidt på lekturen, ellers når jeg at løbe tør inden næste sending nakommer!

 

Billeder? Jeg har ikke fået taget så mange endnu – det er lidt svært at snige sig til at tage billeder af de lækre babes uden de opdager det! Jeg bliver aldrig paparazzi! Men drenge, jeg har lovet jer lækre billeder, og de skal nok også komme!

 

På ufattelig kort tid har livet snævret sig ind til at handle om, hvorvidt solen skinner, om der skal spises nu eller først senere, og om man kan nå en lur inden træning! Det er skønt at være lullet ned i tempo og tillade sig at være hundrede procent fokuseret på træning, fødeindtagelse og afslapning… Det er super luksus, som I alle burde prøve! Og tanken om at de andre fra flyveren allerede nu er nået halvvejs i deres ferie, og tæsker stresset rundt for at nå det hele inden afrejse, gør bare fornøjelsen større. Tænk at jeg endnu har 5,5 uge tilbage!!

 

Nu vil jeg hoppe ud ved poolen og grille lidt – vi ses senere!

 

Anne

 

 

 

Hej Alle!

 

Så er jeg landet her på Club La Santa (CLS), og det hele er bare skønt! Turen herned gik fint, selvom det var lige vel tidligt at vækkeuret ringede kl. 4! Jeg har fået en room-mate, Trine, som er en sød pige på 38 fra Vangede. Hun skal være her i 14 dage, og vi skal nok få det hyggeligt. Og tænk – hun har OGSÅ en lille forfatter i maven, og har læst de samme skrive-bøger som jeg. Så vi har aftalt at lave skriveaftener, hvor vi laver de samme øvelser og giver hinanden feedback – kan det blive bedre?

 

I flyveren ned mødte jeg Morten og Birgitte, som er hernede for første gang. Det viser sig at Morten er tidligere badmintonspiller, så allerede i flyet var første kamp booket. J Og jeg har en stående invitation til at hænge ud sammen med dem og deres rejsefæller.

 

I dag har været en dovne-dag uden træning. De kun 4 timers søvn har sat sit spor, så efter at have pakket ud, spist frokost (Poolbaren, chicken-sandwich with NO mayo!), og ligget ved poolen en times tid, måtte Mor lige hjem og ha’ en morfar på sofaen. Nu er jeg en anelse mere frisk, men det bliver nok ikke i aften jeg vælter diskoteket.

 

Der er i øvrigt Wellness-uge og Beach Volley-uge hernede i denne uge. Trine er meldt på Wellness, og hun har allerede haft de første to timer – som var helt fantastiske! Så hun bliver ikke til at styre i denne uge. Og jeg overvejer så småt at skifte ketsjeren ud med pilates og show-dance…

 

Jeg har requested PLUS-instuktion en time hver dag, men Sportsbookingen er lidt forvirret i øjeblikket – der er mange gæster – så instruktørerne kender kun deres skema til og med mandag, og jeg går stadig og venter på besked om, hvornår min første time finder sted. Men SKØNT at have 6 uger hernede; ingen stress med at komme i gang med træningen. I morgen tegner det til bodytoning, yoga, og den sociale badmintonturnering – og så er vi i gang!

 

Vejret? Det er fint! 23 grader og sol, iblandet vind og lidt skyer ind i mellem. Men teint’en skal nok få glød, bare rolig!

 

Og jeg er så småt begyndt at slappe af. Som en badesvamp, der har været holdt fast i et krampagtigt tag, er jeg nu begyndt at folde ud og tage luft ind igen! Så i løbet af en uges tid er mit blodtryk vel nede på acceptabelt niveau igen… J

Hej!
Her kommer der til at ligge Dagbog fra opholdet på Club La Santa i maj/juni måned 2006. Så klik ind og læs, når første indlæg er oprettet ca 6. maj 2006.

Fredag den 5. maj 2006 rejser jeg 6 uger til Club La Santa. Jeg er så heldig at have orlov fra arbejdet i 2 måneder, og tiden skal bruges på et totalt ego-trip! 6 uger på CLS med træning, sol, hygge, læsning, bog-skrivning og meget andet. Den 26. maj kommer 9 andre spillere fra KBK på besøg i en uge, så der skal nok komme festlige billeder i Galleriet!'

Jeg rejser hjem igen den 16. juni (hvis jeg da ikke er bukket under for hjemveen og rejst tidligere hjem!), og herefter har jeg 14 lækre dage derhjemme, som muligvis skal bruges på at renovere soveværelse og stuer - måske!

Glæd jer til dagbøgerne!